Risengrød er en rigtig juleklassiker. Det er en del af den nordiske juletradition. Vi spiser ikke ofte risengrød på andre tider af året, men her i december spiser vi det flere gange. Det er lækkert, billigt, nemt og hurtigt at lave. Det er win / win.
Vi serverer gerne vores nissegrød med smørklat, kanelsukker, rød saft eller nisseøl til. Så bliver det ikke bedre.
Der er mange måder at tilberede risengrød på. Du får her tre metoder. Det er alle metoder som vi bruger. De har hver deres fordele. Resultatet bliver dog det samme. Der er ikke forskel på det færdige resultat. Henstilling i varme tager længere tid, men er tilgengæld den nemmeste. På komfur eller i mikroovn er hurtigere, men man skal røre og passe grøden i hele processen. Ellers brænder grøden på og kommer til at smage brændt og kedeligt. Står man med en brændt grød, så bliver man nødt til at starte forfra. Pas derfor på med at bruge for høj varme. Man skal ikke være utålmodig når man laver risengrød, især ikke når man laver den på komfur.
Jeg håber at du kan lide opskriften. Velbekomme.
Du finder flere opskrifter til julen her.
Ingredienser
Risengrød
- 2½ dl vand
- 2¼ dl grødris
- 1 l sødmælk
- ½ tsk salt - (udelades hvis det er til risalamande)
Topping
- 4 spsk kanelsukker
- 2 tsk sukker
Sådan gør du
Fremgangsmåde i mikroovn
- Hæld mælk, vand og grødris ned i en skål som egner sig til mikroovn. Dæk skålen med låg eller med mikroovnsfolie.
- Stil skålen i mikrovnen og giv en 10 minutter ved halv effekt.
- Tag skålen ud og rør godt.
- Gentag denne proces 5-6 gange. For hver gang bliver grødden tykkere.
- Smag til salt og peber.
Fremgangsmåde ved kogning på komfur
- Hæld vand og grødris i en tykbundet gryde. Bring risene i kog under omrøring.
- Tilsæt mælk og bring i kog under omrøring. Skru ned til svag varme og kog grøden grøden igennem i 5 minutter under omrøring.
- Læg låg på gryden og lad grøden koge i 30 minutter ved svag varme. Der skal røres i grøden ofte. Jeg plejer at røre i grøden hvert 3-4 minut. Pas på at du ikke skraber bunden. Eller kan din grød få en brændt smag.
- Smag til med salt.
Fremgangsmåde ved henstilling i varme.
- Hæld vand og grødris i en tykbundet gryde. Bring risene i kog under omrøring.
- Tilsæt mælk og bring i kog under omrøring. Skru ned til svag varme og kog grøden grøden igennem i 5-10 minutter under omrøring.
- Læg låg på gryden og pak den ind i gamle aviser, tæpper og dyner. Den skal kunne holde på varmen. Pas på at den hele tiden holdes vandret. Den skal stå i 3-4 timer. Gerne længere.
- Når tiden er gået pakkes gryden ud og grøden varmes ved lav varme og smages til med salt.
Tips og noter
- 2¼ dl grødris svarer til ca. 180 g.
- Rester af risengrød kan bruges til klatkager eller i dej til brød eller boller.
0 kommentarer