Græsk inspireret kyllingefarsbrød er et lækkert farsbrød fyldt med smag. Det er lavet med soltørrede tomater, rødløg, fetaost og bacon.
Herhjemme elsker vi farsbrød. Det er en dejlig nem aftensmad. Man skal røre en fars og så passer det sig selv i ovnen i de næste tre kvarter. Nemmere bliver det ikke. Vi har derfor flere opskrifter på farsbrød på vores hjemmeside. Når man laver farsbrød, så starter man med at røre en fars. Det minder meget om en frikadellefars. Forskellen kommer i tilberedningen. Hvor frikadeller formes til små “kugler” og steges på panden, så formes farsbrødet til et stort “brød” og tilberedes i ovnen. Vi beklæder farsbrødet med bacon, da det ellers kan have en tendens til at blive en anelse tørt. Med bacon får du det lækreste og mest saftige farsbrød, man kan forestille sig. Det er virkelig lækkert. Velbekomme.
Hvis du kan lide vores opskrifter, så ville det hjælpe os meget, at du følger os på de sociale medier. Du finder os på facebook, instagram, youtube eller pinterest.
Se vores opskrift på forloren hare med kartofler og brun sovs.
Se vores opskrift på forloren pindsvin.
Ingredienser
- 600 g hakket kylling
- 3 tsk salt - groft
- 1½ dl rasp
- 50 g soltørrede tomater - Skåret i små stykker
- 1 stk rødløg - Pillet og skåret i små tern
- 1 stk æg
- ¼ dl vand
- peber - friskkværnet
- 75 g feta - i tern
- 100 g bacon - i skiver
Sådan gør du
- Det hakkede kyllingekød røres sejt med med salt. Det skal røres i 5-6 minutter. Brug gerne røremaskine, hvis du har en. Det kan dog sagtens røres i hånden.
- Tilsæt rasp, soltørrede tomater, rødløg, æg, vand og peber. Rør dejen sammen, til det hele er godt blandet.
- Tilsæt fetatern og rør forsigtigt til de er fordelt i farsen.
- Form farsen til et farsbrød i et ildfast fad. Smør evt. fadet med lidt olie inden.
- Beklæd farsbrødet med bacon.
- Farsbrødet bages i en forvarmet ovn ved 200℃ i ca. 45 minutter.
Tips og noter
- I stedet for feta, så kan du bruge salatost i tern. Det er det samme.
0 kommentarer