Forloren hare med kartofler og brun sovs er en rigtig klassisk dansk ret. Det er en ret som vi ofte fik, da jeg var barn. Denne forloren hare er i en lidt lettere udgave lavet med madlavningsfløde. Du kan selvfølgelig bruge piskefløde, hvis du foretrækker det. Prøv denne nemme opskrift på forloren hare næste gang du har lyst til klassisk dansk mad.

Forloren hare er en fars der er svøbt i bacon og bagt i ovnen. Ofte bliver den serveret med kogte kartofler, grøntsager eller salat, brun sovs og ribsgelé. Som ekstra lækkert tilbehør kan du også servere brunede kartofler til din forlorne hare. Velbekomme.

 

Du finder flere opskrifter på klassiske danske retter her.
Forloren hare med kartofler og brun sovs
5 fra 1 stemme
Samlet tid 1 time 15 minutter
Antal 4 portioner
Kalorier pr. portion 994

Ingredienser

Farsbrød

  • 500 g hakket kalv og flæsk
  • 2 tsk groft salt
  • 1 stk løg
  • 1 dl havregryn - finvalsede
  • 1 spsk hvedemel
  • ½ dl mælk
  • 1 stk æg
  • ½ tsk peber - friskkværnet
  • 100 g bacon

Væde til sauce

  • dl mælk
  • dl bouillon - grøntsags- eller svinebouillon

Sauce

  • 2 dl madlavningsfløde
  • 1 spsk ribsgelé
  • 1 spsk gastik - eller engelsk sauce
  • 1 spsk saucejævner
  • kulør
  • salt
  • peber

Tilbehør

  • 1 kg kartofler

Sådan gør du
 

Farsbrød

  • Kød og salt røres sejt. Jeg bruger en røremaskine. Det røres ved lav/mellem hastighed i 10 minutter.
  • Tilsæt løg, mælk, havregryn, mel æg og peber. Rør dejen godt igennem. Gerne 2-5 minutter.
  • Tag et ovnfast fad og smør det med lidt olie eller smør. Kom farsen i fadet og form det til et farsbrød. Del baconskiverne på midten. Læg dem tæt på farsbrødet.
  • Brun den forlorne hare i ca. 15 min. ved 225°C - varmluft.
  • Hæld herefter væden i fadet sammen med farsbrødet.
  • Skru ovnen ned til 175°C og bag færdigt i 40 minutter.

Kartofler

  • Kartoflerne skældes og koges i let saltet vand. Kogetiden afhænger af sort og størrelse, men er typisk 15-20 minutter. Stik i kartoflerne for at finde ud af om de er færdige. De skal mærkes bløde og ikke grynede, når man stikker i dem med en kniv.

Sovs

  • Læg den færdigstegte forlorne hare op på et skærebræt, og sigt skyen ned i en kasserolle.
  • Tilsæt fløde, ribsgelé og gastrik. Bring saucen i kog.
  • Tilsæt saucejævner lidt ad gangen under omrøring indtil saucen har den ønskede konsistens.
  • Tilsæt kulør til saucen under omrøring til saucen har den ønskede farve.
  • Smag til med ribsgelé, salt og peber.

Tips og noter

  • Jeg har i denne opskrift brugt madlavningsfløde. Du kan selvfølgelig sagtens bruge piskefløde. Du kan også erstatte det med mælk, hvis du vil have en endnu mere fedtfattig udgave. Så skal du blot regne med at bruge lidt ekstra saucejævner.
  • Denne fars er også glimrende som frikadellefars. Du kan derfor sagtens røre en dobbelt portion, så har du frikadellefars til dagen efter.
  • Du kan også jævne sovsen med lidt maizena, der er rørt op med vand. Eller hvedemel der er rystet sammen med vand i shaker.

Næringsindhold

Serving: 1portionKalorier: 994kcalKulhydrater: 62gProtein: 33gFedt: 68gMættet fedt: 29gFlerumættet fedt: 6gEnkeltumættet fedt: 27gTransfedt: 0.1gKolesterol: 201mgNatrium: 1948mgKalium: 1699mgFiber: 7gSukker: 12gVitamin A: 685IUVitamin C: 54mgCalcium: 185mgJern: 4mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *