Brunede kartofler er en utrolig lækker dansk klassiker. Disse skønne kartofler er et must til julemiddagen, men de smager så skønt, så det er en skam, hvis man kun får dem en gang om året.

Brunede kartofler er et virkelig lækkert tilbehør til mange klassiske danske retter.

Følger du denne nemme opskrift, så er du sikker på at få nogle virkelig lækre og vellykkede brunede kartofler. 

Når du laver brunede kartofler så skal kartoflerne være afkølede. Du kan sagtens koge kartoflerne dagen i forvejen. Man kan også sagtens bruge kartofler på glas. Det er dog vigtigt, at de skylles og lægges til tørre på et stykke køkkenrulle. De skal ligge og tørre i mindst 15-30 minutter. Hvis de indeholder for meget vand, så vil de sprutte og sprøjte på panden. Nogle af dem vil måske endda springe.

Denne opskrift er beregnet til fire personer, men du kan sagtens gange op til flere. Velbekomme.

 

Du finder flere opskrifter på klassiske danske retter her.
Brunede kartofler
4.5 fra 2 stemmer
Samlet tid 45 minutter
Antal 4 portioner
Kalorier pr. portion 237

Ingredienser

  • 500 g kartofler - små
  • 100 g sukker
  • 25 g smør

Sådan gør du
 

  • Kartoflerne koges og pilles. Lad dem køle af inden de steges.
  • Kom sukker i en pande og lad den smelte ved lav/middel varme. Jeg stiller pladen på 6 ud af 9. Rør ikke i massen, så bliver den klumpet.
  • Når sukkeret er smeltet, kommes smør på panden. Jeg skruer en anelse ned for varmen. Der skal ikke skrues for langt ned, så stivner sukkeret. Derefter tilsættes kartoflerne.
  • Rør en gang imellem. Lad kartoflerne stege til de er brune. Regn med 20-30 minutter.

Tips og noter

  • Du kan evt. bruge kogte kartofler fra glas. De skal skylles og lægges til tørre på et stykke køkkenrulle. De skal ligge og tørre i 15-30 minutter. Hvis de indeholder for meget vand, så vil de sprutte og sprøjte på panden. Nogle af dem vil måske endda springe.

Næringsindhold

Serving: 1portionKalorier: 237kcalKulhydrater: 47gProtein: 3gFedt: 5gMættet fedt: 3gFlerumættet fedt: 0.2gEnkeltumættet fedt: 1gTransfedt: 0.2gKolesterol: 13mgNatrium: 48mgKalium: 528mgFiber: 3gSukker: 26gVitamin A: 159IUVitamin C: 25mgCalcium: 17mgJern: 1mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering