Semidried tomater er virkelig lækre. Det er en fantastisk måde at konservere tomater på. De bevarer en meget stor del af deres dybe og komplekse smag. 

Der er mange som dyrker deres egne tomater. Det er også en plante som passer virkelig godt til det danske klima. Det er en virkelig god idé, at dyrke lidt flere end man kan nå at spise. Så har man nemlig tomater til konservering.

Vi laver disse, når tomaterne er modne og har rigeligt til flere måneder. Det er virkelig lækkert. 

 

Hvis du kan lide vores opskrifter, så ville det hjælpe os meget, at du følger os på de sociale medier. Du finder os på facebook, instagram, youtube eller pinterest.

 

Se flere bageopskrifter her.
Semidried tomater
5 fra 2 stemmer
Samlet tid 4 timer
Antal 1 glas
Kalorier pr. portion 1191

Ingredienser

  • 500 g cherrytomater
  • 2 kviste frisk timian
  • 2 spsk olie
  • 1 spsk flagesalt
  • ½ tsk peber

Til opbevaring

  • 2 dl olie - smagsneutral. F.eks. solsikkeolie eller rapsolie.

Sådan gør du
 

  • Tomaterne skylles og skæres i halve.
  • Læg dem på en bradepande med bagepapir, så den overskårne side vender opad.
  • Tomaterne pensles med olie og dryses med salt og peber. Fordel krydderurterne over.

Metode 1

  • Tomaterne bages i ovnen ved 100 °C i 4­-5 timer.

Metode 2

  • Tomaterne bages i ovnen ved 150 °C i 1 t og 15 min.

Metode 3

  • Tomaterne sættes ovnen og den varmes op til 225°C. Så snart ovnen når 225 °C, så slukkes ovnen. Tomaterne efterlades i den lukkede ovn 10-15 timer. Gerne natten over eller fra morgen til aften.
    Hvis tomaterne ikke er helt færdige, så så tændes ovnen på 150°C og tomater gives 30-60 minutter ekstra.
    NB. Det er vigtigt, at ovnen ikke åbnes undervejs, da det lukker varmen ud.

Opbevaring

  • Tomaterne tages ud af ovnen. De hældes over i et skoldet glas. Olie hældes over dem til de er dækkede.
  • Opbevares mørkt og gerne lidt køligt.

Tips og noter

  • Istedet for frisk timian kan du bruge rosmarin eller en anden frisk krydderurt. Du kan selvfølgelig også sagtens bruge tørrede krydderurter som timian, rosmarin basilikum eller hvilket som helst du foretrækker.
  • Næringsindholdet er beregnet med olie til opbevaring. Hvis man ikke indtager denne olie, så indeholder glasset meget færre kcal.
  • Disse tomater kan holde sig i flere måneder. De opbevares i køleskabet efter at glasset har været åbnet. Derefter er holdbarheden 2-3 uger.

Næringsindhold

Serving: 1glasKalorier: 1191kcalKulhydrater: 21gProtein: 5gFedt: 125gMættet fedt: 19gFlerumættet fedt: 71gEnkeltumættet fedt: 28gTransfedt: 1gNatrium: 7132mgKalium: 1117mgFiber: 4gSukker: 12gVitamin A: 2546IUVitamin C: 117mgCalcium: 72mgJern: 4mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering