Risotto alla milanese som betyder risotto fra Milano er et andet navn for safranrisotto. Den utroligt lækre cremede risotto med den flotte gyldne farve. Hvis du ikke har smagt den endnu, så kan den varmt anbefales. Det er en overraskende nemt ret at kaste sig ud i og så smager den så englene synger.

Vi har valgt at servere den med kammuslinger og champignoner, men du kan servere den til kylling, en grydesteg eller helt uden kød f.eks. med et godt stykke brød og en lækker salat. Uanset hvordan du serverer din safranrisotto, så er jeg sikker på, at du vil nyde hver en mundfuld. Velbekomme.

Safranrisotto med kammuslinger
4 fra 2 stemmer
Forberedelsestid 15 minutter
Tilberedningstid 25 minutter
Samlet tid 40 minutter
Antal 4 portioner
Kalorier pr. portion 672

Ingredienser

Risotto

  • L hønsefond - eller hønsebouillon
  • ½ g safran
  • 50 g smør
  • 1 stk skalotteløg - fint hakket
  • 1 fed hvidløg - fint hakket
  • 400 g arborioris
  • 2 dl hvidvin - tør
  • 50 g parmesan - revet
  • salt
  • peber

Kammuslinger

  • 12 stk kammuslinger
  • 1 tsk sukker
  • 1 spsk olie
  • 10 g smør

Tilbehør

  • 250 g champignoner
  • 8 stk forårsløg - Skåret i tynde ringe

Sådan gør du
 

Risotto

  • Varm hønsefonden ved lav varme og tilsæt safrantrådene.
  • Smørret smeltes i en tykbundet gryde. Skalotteløg og hvidløg tilsættes og steges ved lav/middel varme. De må ikke få farve, men skal forblive lyse.
  • Risene tilsættes og steges i 1-2 minutter. De må heller ikke tage farve.
  • Tilsæt hvidvin og steg videre til al hvidvinen er fordampet eller opsuget af risene. Rør undervejs.
  • Tilsæt bouillon lidt ad gangen. Rør i gryden, så al væsken bliver opsuget, før du tilsætter mere.
  • Bliv ved at tilsætte bouillon, indtil risottoen har den ønskede cremede konsistens, og risene er møre, men med en smule bid. Det skal ikke blive til grød.
  • Tilsæt parmesanen og rør rundt til den er absorberet. Smag til med salt og evt. friskkværnet peber.

Kammuslinger

  • Kammuslingerne drysses med sukker på den ene side og stilles til side i 5-10 minutter. Dette giver en smuk stegeflade.
  • Varm en stor pande op til høj varme. Muslingerne skal steges med høj varme og må ikke ligge for tæt på panden.
  • Tilsæt olie og placer muslingerne med sukker-siden nedad.
  • Skru lidt ned for varmen og lad muslingerne karamellisere uden at du flytter eller vender dem. Når de begynder at blive flot gyldne tilsætter du smør til panden.
  • Når de begynder at blive flot gyldne tilsætter du smør til panden. Fordel smørret ved at lave cirkelbevægelser med panden.
  • Muslingerne vendes og steges på den anden side ved lav/middel varme. De skal stege i 1-2 minutter alt efter størrelse. undervejs tager du fedt fra panden og hælder over muslingerne med en spiseske.
  • Det er vigtigt at du ikke steger muslingerne for meget, da de bliver seje som gummi og nærmest uspiselige.
  • Kammuslingerne skal være flotte og gyldne på den ene side - men skal blot netop have taget varme i kernen.
    De skal ikke have farve på den sidste side. Kammuslinger steges ganske kort på hver side.

Champignoner

  • Champignonerne steges på en tør pande ved høj/middelhøj varme. De skal stege i 20-25 minutter.

Servering

  • Jeg elsker at portionsanrette denne ret. En skefuld risotto, lidt stegte champignoner, 3 kammuslinger og lidt rå forårsløg. Det er superlækkert. Velbekomme.

Tips og noter

  • Hvis du bruger levende kammuslinger ordnes de ved at løsne musklen fra den øverste side med en tynd, skarp kniv, der stikkes vandret ind fra siden. Du følger siden af skalen til muslingen slipper du kan åbne skallen. Du renser muslingen og fjerner også den tynde gennemsigtige hinde. Skyl muslingen i iskoldt vand og læg den på et stykke køkkenrulle. Stil den i køleskab i 10-20 minutter inden tilberedning.
  • Hvis du bruger muslinger fra frost, så skal de tøes op inden de tilberedes.
  • Champignon kan varieres med en blanding af lækre spisesvampe, f.eks. Karl Johan, kantareller eller andre gode spisesvampe.

Næringsindhold

Serving: 1portionerKalorier: 672kcalKulhydrater: 90gProtein: 22gFedt: 21gMættet fedt: 11gFlerumættet fedt: 3gEnkeltumættet fedt: 5gTransfedt: 1gKolesterol: 59mgNatrium: 2448mgKalium: 584mgFiber: 4gSukker: 5gVitamin A: 724IUVitamin C: 7mgCalcium: 202mgJern: 6mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering