Varm hønsefonden ved lav varme og tilsæt safrantrådene.
Smørret smeltes i en tykbundet gryde. Skalotteløg og hvidløg tilsættes og steges ved lav/middel varme. De må ikke få farve, men skal forblive lyse.
Risene tilsættes og steges i 1-2 minutter. De må heller ikke tage farve.
Tilsæt hvidvin og steg videre til al hvidvinen er fordampet eller opsuget af risene. Rør undervejs.
Tilsæt bouillon lidt ad gangen. Rør i gryden, så al væsken bliver opsuget, før du tilsætter mere.
Bliv ved at tilsætte bouillon, indtil risottoen har den ønskede cremede konsistens, og risene er møre, men med en smule bid. Det skal ikke blive til grød.
Tilsæt parmesanen og rør rundt til den er absorberet. Smag til med salt og evt. friskkværnet peber.
Kammuslinger
Kammuslingerne drysses med sukker på den ene side og stilles til side i 5-10 minutter. Dette giver en smuk stegeflade.
Varm en stor pande op til høj varme. Muslingerne skal steges med høj varme og må ikke ligge for tæt på panden.
Tilsæt olie og placer muslingerne med sukker-siden nedad.
Skru lidt ned for varmen og lad muslingerne karamellisere uden at du flytter eller vender dem. Når de begynder at blive flot gyldne tilsætter du smør til panden.
Når de begynder at blive flot gyldne tilsætter du smør til panden. Fordel smørret ved at lave cirkelbevægelser med panden.
Muslingerne vendes og steges på den anden side ved lav/middel varme. De skal stege i 1-2 minutter alt efter størrelse. undervejs tager du fedt fra panden og hælder over muslingerne med en spiseske.
Det er vigtigt at du ikke steger muslingerne for meget, da de bliver seje som gummi og nærmest uspiselige.
Kammuslingerne skal være flotte og gyldne på den ene side - men skal blot netop have taget varme i kernen. De skal ikke have farve på den sidste side. Kammuslinger steges ganske kort på hver side.
Champignoner
Champignonerne steges på en tør pande ved høj/middelhøj varme. De skal stege i 20-25 minutter.
Servering
Jeg elsker at portionsanrette denne ret. En skefuld risotto, lidt stegte champignoner, 3 kammuslinger og lidt rå forårsløg. Det er superlækkert. Velbekomme.
Tips og noter
Hvis du bruger levende kammuslinger ordnes de ved at løsne musklen fra den øverste side med en tynd, skarp kniv, der stikkes vandret ind fra siden. Du følger siden af skalen til muslingen slipper du kan åbne skallen. Du renser muslingen og fjerner også den tynde gennemsigtige hinde. Skyl muslingen i iskoldt vand og læg den på et stykke køkkenrulle. Stil den i køleskab i 10-20 minutter inden tilberedning.
Hvis du bruger muslinger fra frost, så skal de tøes op inden de tilberedes.
Champignon kan varieres med en blanding af lækre spisesvampe, f.eks. Karl Johan, kantareller eller andre gode spisesvampe.