Brun sovs er klassisk dansk. Her er opskriften på den helt traditionelle brune sovs. Jeg er vokset op i et hjem med masser af brun sovs og kartofler. Jeg må da også indrømme, at jeg elsker brun sovs. Den bedste brune sovs er en opbagt sovs, med masser af fløde.

Der er mange måder, at lave en brun sovs på. Dette er den helt klassiske opskrift, som både er til hverdag og til fest.

Vi serverer brun sovs til hakkebøffer, frikadeller, medisterpølse, forloren hare og mange andre retter. Sovsen skal selvfølgelig smage præcis som da jeg var barn og så skal den hænge ved kartoflerne. Den må ikke være for tynd.

Normalt vil du have lidt sky fra stegning af en kalveculotte eller en flæskesteg, men det sker jo også at man er nødt til at lave sovsen fra bunden og uden en stegesky. Så supplerer  du eller bruger fond eller bouillon i stedet. Du kan evt. bruge en bouillonterning.

Opskriften er til fire personer og der er sovs nok til alle. Velbekomme.

 

Du finder flere opskrifter på sauce og sovs her.
Brun sovs
3.5 fra 2 stemmer
Samlet tid 10 minutter
Antal 4 portioner
Kalorier pr. portion 208

Ingredienser

  • 40 g smør
  • 4 spsk hvedemel - strøgne
  • 3 dl stegesky - eller fond/bouillon
  • 1 dl fløde
  • 1 spsk ribsgelé - kan erstattes med 1 tsk sukker
  • 1 tsk gastrik - eller engelsk sauce
  • kulør
  • salt
  • peber

Sådan gør du
 

  • Smelt smørret i en gryde eller kasserolle ved middel varme.
  • Tilsæt hvedemel og pisk med et piskeris til det har samlet sig. 
  • Tilsæt fond/bouillon lidt ad gangen mens du pisker. Det vil være meget tykt i starten men vil blive tyndere efterhånden som du tilsætter vædske.
  • Tilsæt mælk eller fløde. Du skal stadig piske.
  • Tilsæt gastrik, ribsgelé og kulør.
  • Lad saucen småsimre i 3-4 minutter.
  • Smag til med salt og peber.

Tips og noter

  • Normalt vil du have lidt sky fra stegning af en kalveculotte eller en flæskesteg, men det sker jo også at man er nødt til at lave sovsen fra bunden og uden en stegesky. Så supplerer  du eller bruger fond eller bouillon i stedet. Du kan evt. bruge en bouillonterning.
  • Hvis du har mere stegesky end angivet, så skimmer du fedtet af og lader det koge lidt ind inden du bruger det.
  • Hvilken fond eller bouillon du bruger, kommer an på hvad sovsen skal serveres til. Det kan være hønsefond, kalvefond eller vildtfond.
  • Din sauce kan smages til med gastrik, engelsk sauce, salt, peber, sukker eller soya sauce.
  • Hvis din sauce er blevet for salt, så kan den måske reddes med lidt fløde.
  • Fløden kan erstattes med madlavningsfløde eller mælk for et mere magert alternativ.

Næringsindhold

Serving: 1portionKalorier: 208kcalKulhydrater: 12gProtein: 2gFedt: 17gMættet fedt: 11gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 4gTransfedt: 0.3gKolesterol: 49mgNatrium: 681mgKalium: 53mgFiber: 0.3gSukker: 5gVitamin A: 759IUVitamin C: 1mgCalcium: 23mgJern: 1mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering