Giv din stemme.
Focaccia er et italiensk brød, der imponerer med sin luftige krumme og sprøde skorpe. Det er perfekt som tilbehør til supper, salater eller bare nydt alene med lidt olivenolie og salt.
Når du bager focaccia, får du et brød med en fantastisk smag og en lækker, sej tekstur. Dejen laves med få ingredienser – mel, vand, gær, olivenolie og salt – men det er hævetiden og den generøse brug af olie, der giver brødet dets karakteristiske struktur.
Focaccia kan varieres på utallige måder. Prøv at toppe det med rosmarin, soltørrede tomater eller oliven for ekstra smag. Uanset om du serverer focaccia som en del af et måltid eller som en snack, vil det med garanti blive et hit ved middagsbordet. Velbekomme.
Se flere italienske opskrifter her.
Udstyr
- Ildfast fad på ca. 22x32 cm
Ingredienser
Focaccia-dej
- 15 g gær
- 2½ dl vand - lunkent
- 350 g hvedemel - Brug gerne Tipo 00
- 2 spsk olivenolie
- ½ tsk sukker
- 1 tsk salt - groft
Smørelse til bradepanden
- 1 spsk olivenolie
Topping
- 2 spsk olivenolie
- 1 tsk rosmarin - tørret
- 1 tsk flagesalt
Sådan gør du
- Vand og gær kommes i en stor skål. Rør til gærren er opløst.
- Tilsæt mel, olie, sukker og salt. Ælt dejen til den er blank og smidig - gerne i en røremaskine i 8-10 min. Til dejen slipper skålen og samler sig om dejkrogen. Dejen er en klistret dej. Det skal den være.
- Det ildfaste fad smørres med olie. Kom eventuelt lidt olie på hænderne, så er dejen nemmere at arbejde med. Spred dejen ud i fadet. Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. 1½ time.
- Hæld olie over og tryk fingrene ned i dejen, så der bliver fordybninger. Drys med rosmarin og flagesalt.
- Brødet bages midt i ovnen ca. 25 min. ved 200 ℃ - varmluft.
- Lad brødet køle af på en rist.
Tips og noter
- Focaccia er et fladt ovnbagt italiensk brød, der i stil og tekstur minder om en pizzabund.
- Focaccia brød er oplagt på en buffet, som sandwichbrød eller som tilbehør til en varm ret.
- Focaccia brød skal være saftigt og fyldt med sprød skorpe.
- Prøv at toppe brødet med andre friske krydderurter. Man kan også toppe med løg i både, oliven, kartoffel.
- Man kan også toppe med ost. Fx revet ost, parmesan eller salatost.
- Brug gerne Tipo 00 til denne opskrift. Tipo 00 er en italiensk meltype, som er meget fint malet. Det giver en ekstra sprød skorpe.
- Man kan også bruge en blanding af Tipo 00 og durumhvede. Det vil give et brød med masser af smag og en sprød skorpe.
0 kommentarer