Stegt flæsk med persillesovs er en virkelig lækker dansk ret. Det lækre sprøde og salte flæsk sammen med den fede og cremede sovs. Det smager så fuglene synger. 

Stegt flæsk med persillesovs blev i 2014 kåret som Danmarks nationalret. Daværende fødevareminister Dan Jørgensen udskrev en konkurrence, hvor almindelige danskere kunne stemme på hvilken ret der skulle være Danmarks nationalret. Flere end 63.000 deltog i afstemningen. “Nationalretten har været med til at begejstre og inspirere danskerne til at genopdage de mange gode danske retter”, lød det fra Dan Jørgensen efterfølgende.

Stegt flæsk med persillesovs fik langt flest stemmer af alle, som du kan se her.

  1. Stegt flæsk 27.893 stemmer
  2. Smørrebrød 17.041 stemmer
  3. Hakkebøf 7.625 stemmer
  4. Karbonader 3.406 stemmer
  5. Brændende kærlighed 2.423 stemmer

 

Du finder flere klassiske danske retter her.
Stegt flæsk med persillesovs
5 fra 3 stemmer
Samlet tid 1 time
Antal 4 personer
Kalorier pr. portion 559

Ingredienser

Kød

  • 800 g flæsk - i skiver

Sovs

  • 15 g smør
  • spsk hvedemel
  • 1 dl vand
  • 4 dl mælk
  • 1 bundt persille - fint hakket
  • 1 spsk citronsaft - kan udelades
  • 1 tsk sukker - kan udelades
  • salt
  • peber - hvid

Tilbehør

  • 1 kg kartofler

Sådan gør du
 

Kød

  • Dup flæskeskiverne tørre, og bank dem let flade. Eventuelt med håndroden eller en kagerulle, men de skal altså ikke smadres helt flade.
    Drys dem med lidt salt på begge sider, og lad det trække 15 minutter. Så er du klar til en omgang stegt flæsk med persillesovs.
  • På panden:
    Varm en pande op til middelhøj varme. Jeg skruer op til 8 ud af 10. Flæskeskiverne brunes på begge sider på en tør pande.
    Skru ned til middel varme. Steg nu flæsket færdigt indtil det er sprødt. Det tager typisk 4-6 minutter på hver side.
  • I ovnen:
    Flæskeskiverne lægges på en rist, Så fedtet kan dryppe fra. Stil en bradepande under som fedtet kan løbe ned i. (Beklæd evt. bradepanden med bagepapir).
    Steg flæskeskiverne i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 30-40 minutter. Vend dem gerne et par gange undervejs.

Persillesovs

  • Smelt smørret i en gryde eller kasserolle ved middel varme.
  • Tilsæt hvedemel og pisk med et piskeris til det har samlet sig. 
  • Tilsæt vand lidt ad gangen mens du pisker. Det vil være meget tykt i starten men vil blive tyndere efterhånden som du tilsætter væske.
  • Tilsæt derefter mælk lidt ad gangen. Du skal stadig piske.
  • Tilsæt sukker, citronsaft, lidt salt og peber.
  • Lad sovsen småsimre i 4-5 minutter.
  • Vend den friskhakkede persille i sovsen.
  • Lad sovsen simre i yderligere 2 minutter.
  • Smag til med salt og peber.

Kartofler

  • Kartoflerne skrælles og koges i let saltet vand.

Tips og noter

Du kan selvfølgelig sagtens lave stegt flæsk på grillen.
Gasgrill:
Grillen varmes op til fuld varme. Flæskeskiverne lægges på grillen. Flæskeskiverne brunes på begge sider.
Grillen skues derefter ned til middel varme. Steg nu flæsket færdigt indtil det er sprødt. Det tager typisk 4-6 minutter på hver side.
Kuglegrill:
Start grillen op med en grillstarter. Når kullene er klar hældes de i siderne, så der er plads til en drypbakke i midten.
Flæskeskiverne placeres i midten. Der lægges låg på grillen. Lad flæskeskiverne stege i 10-15 minutter. Hold øje. Der løber en del fedt fra.
Flyt flæskeskiverne så de er placeret direkte over kullene. Steg dem i 30 – 60 sekunder ad gangen inden de vendes. Dette gentages indtil den ønskede farve og sprødhed er opnået.
Går der ild i flæsket så lægges låget på grillen og spjældet lukkes indtil flammerne er væk. Husk at åbne det igen.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 559kcalKulhydrater: 54gProtein: 54gFedt: 13gMættet fedt: 6gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 5gTransfedt: 0.2gKolesterol: 142mgNatrium: 781mgKalium: 2027mgFiber: 6gSukker: 8gVitamin A: 1398IUVitamin C: 70mgCalcium: 179mgJern: 4mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering