Hjemmelavet hønsesalat er altid et kæmpe hit på frokostbordet. Det smager så meget bedre end de hønsesalater man kan købe i supermarkedet. Det er virkelig lækkert.

Denne hønsesalat er den helt klassiske med champignoner og hvide asparges. Vi har tilsat en smule bacon, det synes vi er utrolig lækkert. Hvis du foretrækker den uden bacon, så kan du selvfølgelig bare udelade den. 

Vi serverer ofte denne hønsesalat for gæster. De elsker den. Den passer godt på frokostbordet. Det kan være påskefrokosten, julefrokosten, fødselsdagen eller en helt anden anledning. Uanset anledningen, så vi alle føle sig forkælede når denne hønsesalat kommer på bordet. Velbekomme.

 

Du finder flere idéer til frokostbordet her.
Hønsesalat, hjemmelavet
5 fra 1 stemme
Samlet tid 30 minutter
Antal 1 glas
Kalorier pr. portion 2980

Ingredienser

  • 150 g bacon
  • 400 g kylling - tilberedt, skåret i tern
  • 200 g champignon
  • 100 g hvide asparges - gerne fra glas
  • 2 dl creme fraiche
  • 1 dl mayonnaise
  • 2 tsk sennep - dijon
  • 2 stilke forårsløg
  • salt
  • peber

Sådan gør du
 

  • Bacon skæres ud i små stykker. Derefter steges bacon sprød. Læg bacon på en kold stegepande og tænd kogepladen på middel varme. Steg i 8-10 minutter.
    Tag bacon af panden og læg på fedtsugende papir, f.eks. køkkenrulle. LAd fedtstoffet blive på panden.
  • Forårsløg skylles og roden skæres af og kasseres. Resten skæres i små stykker. De deles i hvide og grønne dele.
  • Champignonerne skæres i skiver. Steg champignon skiverne i baconfedtet ved middel/høj varme i 3-4 minutter.
    Tilsæt de hvide dele fra forårsløgene og steg videre til champignoner og forårsløgene er let sprøde og gyldne. Krydr med salt og peber.
    Lad dem køle af på en tallerken, - evt. med lidt køkkenrulle.
  • Creme fraiche, mayonnaise og dijon røres sammen til en dressing i en stor skål.
  • Asparges drypper af i en si og skæres i mindre stykker.
  • Kyllingestykkerne, asparges, halvdelen af det stegte bacon og de afkølede champignon kommes i. Vend det hele godt sammen med dressingen. Smag til med salt og peber.
  • Hønsesalaten serveres med sprød bacon og de grønne dele af forårsløgene på toppen.

Tips og noter

  • Du kan drysse med lidt purløg på. Det er lækkert.
  • I denne opskrift bruger vi tilberedt kylling. Det nemmeste er at koge lidt kylling. Kogetiden for en hel kylling er ca. 1 time. Kogetiden for kyllingebryst er 15-20 minutter.
  • Vi har brugt hvide asparges fra glas. Du kan sagtens bruge friske asparges. De skal blot koges først. Du skræller aspargesene. De skrælles med en gulerodsskræller på langs, ligesom hvis du skrællede en gulerod. Derefter koger du dem i let saltet vand i 3 minutter.
  • Du kan sagtens lave den rent af mayonnaise eller rent af creme fraiche. Du ændrer blot forholdet, til det som du synes er lækkert.

Næringsindhold

Serving: 1glasKalorier: 2980kcalKulhydrater: 22gProtein: 66gFedt: 292gMættet fedt: 101gFlerumættet fedt: 69gEnkeltumættet fedt: 101gTransfedt: 0.4gKolesterol: 387mgNatrium: 3707mgKalium: 1467mgFiber: 5gSukker: 13gVitamin A: 1451IUVitamin C: 19mgCalcium: 97mgJern: 6mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering