Giv din stemme.
Fastelavnsboller af vandbakkelser er en lækker og let version af den klassiske fastelavnsbolle. De luftige vandbakkelser giver et perfekt fundament til cremet fyld og sød pynt, og de er ideelle til at imponere gæsterne ved kaffebordet eller fastelavnsfesten.
Dejen til fastelavnsboller af vandbakkelser kræver kun få ingredienser: smør, vand, mel og æg. Når dejen er pisket glat og luftig, formes små boller på en bageplade og bages gyldne i ovnen. Det er vigtigt at undgå at åbne ovndøren under bagningen, da bollerne ellers kan falde sammen.
Når vandbakkelserne er kølet af, kan de fyldes med alt fra klassisk vaniljecreme til flødeskum og syltetøj. Top dem med glasur og måske et drys krymmel for et festligt look. Fastelavnsboller af vandbakkelser er ikke kun lækre, men også sjove at lave – og de kan nemt varieres efter smag og kreativitet. Servér dem som en sød afslutning på fastelavn, eller når som helst lysten til noget særligt melder sig. Velbekomme.
Se alle vores bageopskrifter her.
Ingredienser
Vandbakkelser
- 2 dl vand
- 100 g smør
- 100 g hvedemel
- 3 stk æg
Fyld
- 8 tsk syltetøj
Fastelavnsbolleskum
- 60 g syltetøj
- 5 dl piskefløde
- 2 tsk vaniljesukker
Pynt
- 2 spsk flormelis
Sådan gør du
Vandbakkelser
- Vand og smør bringes i kog i en mellem stor gryde.
- Melet kommes i og dejen røres kraftigt til den slipper gryde og ske eller piskerris. Fortsæt med at røre i dejen i ca. 1 minut, så den ristes af.
- Dejen tages af varmen og stilles til side i 5 minutter for at køle af.
- Æggene piskes i dejen et ad gangen. Pisk sammen så dejen samler sig en en ensarrtet dej, inden det næste æg kommes i dejen.
- Fordel dejen i 8 toppe på en plade med bagepapir. Brug evt. een sprøjtepose. Man kan også fordele dejen med en ske. Dyp skeen i koldt vand, så slipper dejen nemmere.
- Vandbakkelserne bages midt i ovnen ca. 30 minutter ved 200 ℃ - traditionel ovn. Åbn ikke ovndøren de første 20 minutter.
- Lad vandbakkelserne køle af på en bagerist.
Fyld
- Skær vandbakkelserne over. Kom en teske syltetøj på bunden af hver.
- Fløden piskes tll en let flødeskum. Vend flødeskummen med syltetøj og vaniljesukker. Smag til med syltetøj. Forrdel skummen på bundene. Brug evt. en sprøjtepose, for et pænere resultat. Læg vandbakkelselåget på.
- Sigt med flormelis henover lige inden servering.
Tips og noter
- Vandbakkelser stammer fra det 16. århundrede. De blev opfundet af en italiensk kok som hed Pantanelli. Han arbejdede for den franske dronning Katharina af Medici.
- Det er vigtigt, at man ikke åbner ovnen for tidligt under bagningen. Det kan få vandbakkelserne til at falde sammen.
- Du kan også lave små vandbakkelser. Du kan fx lave 16 toppe. Dete vil give en bagetid på ca. 20 minutter ved 200 ℃.
- Du kan bruge alle typer syltetøj. Dem på billedet er lavet med en hjemmelavet skovbærsyltetøj.
0 kommentarer