Vand og smør bringes i kog i en mellem stor gryde.
Melet kommes i og dejen røres kraftigt til den slipper gryde og ske eller piskerris. Fortsæt med at røre i dejen i ca. 1 minut, så den ristes af.
Dejen tages af varmen og stilles til side i 5 minutter for at køle af.
Æggene piskes i dejen et ad gangen. Pisk sammen så dejen samler sig en en ensarrtet dej, inden det næste æg kommes i dejen.
Fordel dejen i 8 toppe på en plade med bagepapir. Brug evt. een sprøjtepose. Man kan også fordele dejen med en ske. Dyp skeen i koldt vand, så slipper dejen nemmere.
Vandbakkelserne bages midt i ovnen ca. 30 minutter ved 200 ℃ - traditionel ovn. Åbn ikke ovndøren de første 20 minutter.
Lad vandbakkelserne køle af på en bagerist.
Fyld
Skær vandbakkelserne over. Kom en teske syltetøj på bunden af hver.
Fløden piskes tll en let flødeskum. Vend flødeskummen med syltetøj og vaniljesukker. Smag til med syltetøj. Forrdel skummen på bundene. Brug evt. en sprøjtepose, for et pænere resultat. Læg vandbakkelselåget på.
Sigt med flormelis henover lige inden servering.
Tips og noter
Vandbakkelser stammer fra det 16. århundrede. De blev opfundet af en italiensk kok som hed Pantanelli. Han arbejdede for den franske dronning Katharina af Medici.
Det er vigtigt, at man ikke åbner ovnen for tidligt under bagningen. Det kan få vandbakkelserne til at falde sammen.
Du kan også lave små vandbakkelser. Du kan fx lave 16 toppe. Dete vil give en bagetid på ca. 20 minutter ved 200 ℃.
Du kan bruge alle typer syltetøj. Dem på billedet er lavet med en hjemmelavet skovbærsyltetøj.