Brændende kærlighed er en utroligt lækker dansk ret med kartoffelmos og bacon. Det er en rigtig klassiker i det danske køkken. Denne ret er super nem at lave. Den består traditionelt af kartoffelmos, bacon og stegte løg. Den serveres ofte med syltede rødbeder og drysset med purløg eller persille.

 

Hvis du kan lide vores opskrifter, så ville det hjælpe meget, at du følger os på de sociale medier. Du finder os på facebook, instagram, youtube eller pinterest

 

Du finder flere opskrifter på klassiske danske retter her.
Brændende kærlighed
4.7 fra 3 stemmer
Samlet tid 1 time
Antal 4 portioner
Kalorier pr. portion 1122

Ingredienser

Kartoffelmos

  • kg kartofler
  • 50 g smør
  • dl mælk
  • 2 tsk salt

Fyld

  • 300 g bacon
  • 4 stk løg
  • 100 g rødbeder
  • ½ bundt purløg - eller persille

Sådan gør du
 

Kartoffelmos

  • Kartoflerne skrælles, skæres i mindre stykker og koges møre i usaltet vand. Kogetiden afhænger af hvor store stykkerne er. Typisk mellem 10-20 minutter.
  • Vandet hældes fra og kartoflerne moses med en kartofelmoser/kartoffelpresser. Du kan også bruge en håndmixer, det giver dog en tungere og mere klistret kartoffelmos.
  • Du kan med fordel varme mælken i en gryde eller i mikroovnen.
  • Mælk og smør tilsættes og røres ind i kartoffelmosen.
  • Kartoffelmosen smages til med salt og peber.

Fyld

  • Bacon skæres i strimler eller tern. Det kommes på en kold pande, som tændes på middel varme. Den skal steges gylden og sprød. Det er tager typisk 10-15 minutter. Derefter lægges det stegte bacon på et stykke køkkenrulle eller fedtsugende papir.
  • Løgene hakkes og steges i baconfedtet til de har den ønskede farve. Jeg plejer at stege dem ved middel varme i 20-30 minutter.
  • Retten anrettes med kartoffelmos i bunden, derefter bacon og løg og til sidst syltede rødbeder, purløg/persille og friskkværnet sort peber.

Tips og noter

  • Prøv at tilsætte lidt finthakket rød chili eller lidt karry til løgene på panden. Det giver et ekstra kick til retten.
  • Du kan sagtens komme lidt rodfrugter i din kartoffelmos. Det giver lidt ekstra smag. Prøv f.eks. med persillerod, gullerødder eller knoldselleri.

Næringsindhold

Serving: 1portionKalorier: 1122kcalKulhydrater: 80gProtein: 10gFedt: 86gMættet fedt: 36gFlerumættet fedt: 9gEnkeltumættet fedt: 37gTransfedt: 0.4gKolesterol: 101mgNatrium: 1465mgKalium: 1838mgFiber: 11gSukker: 11gVitamin A: 395IUVitamin C: 84mgCalcium: 123mgJern: 4mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

4.67 from 3 votes (3 ratings without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering