Kartoflerne skrælles, skæres i mindre stykker og koges møre i usaltet vand. Kogetiden afhænger af hvor store stykkerne er. Typisk mellem 10-20 minutter.
Vandet hældes fra og kartoflerne moses med en kartofelmoser/kartoffelpresser. Du kan også bruge en håndmixer, det giver dog en tungere og mere klistret kartoffelmos.
Du kan med fordel varme mælken i en gryde eller i mikroovnen.
Mælk og smør tilsættes og røres ind i kartoffelmosen.
Kartoffelmosen smages til med salt og peber.
Fyld
Bacon skæres i strimler eller tern. Det kommes på en kold pande, som tændes på middel varme. Den skal steges gylden og sprød. Det er tager typisk 10-15 minutter. Derefter lægges det stegte bacon på et stykke køkkenrulle eller fedtsugende papir.
Løgene hakkes og steges i baconfedtet til de har den ønskede farve. Jeg plejer at stege dem ved middel varme i 20-30 minutter.
Retten anrettes med kartoffelmos i bunden, derefter bacon og løg og til sidst syltede rødbeder, purløg/persille og friskkværnet sort peber.
Tips og noter
Prøv at tilsætte lidt finthakket rød chili eller lidt karry til løgene på panden. Det giver et ekstra kick til retten.
Du kan sagtens komme lidt rodfrugter i din kartoffelmos. Det giver lidt ekstra smag. Prøv f.eks. med persillerod, gullerødder eller knoldselleri.