Giv din stemme.

5 fra 2 stemmer

Pizza med surdej – en smagsoplevelse ud over det sædvanlige! Der er noget helt magisk ved en pizza bagt på en sprød bund af surdej. Surdejen giver pizzaen en dybde i smagen og en let syrlighed, der balancerer de andre smage perfekt.

Hemmeligheden bag den perfekte surdejspizza ligger i den langsomme hævning, der giver dejen en kompleks smag og en unik struktur. Når du bager din egen pizza med surdej, får du en pizza, der er helt unik og skræddersyet til din egen smag.

Når du bager din egen pizza, får du mulighed for at eksperimentere med forskellige toppings og skabe din helt egen favoritpizza. Uanset om du foretrækker en klassisk margherita eller en mere dristig kombination, så vil en surdejsbund løfte din pizza til nye højder.

Så næste gang du står i køkkenet og har lyst til at forkæle dig selv eller dine gæster, så prøv kræfter med en hjemmelavet pizza med surdej. Du vil ikke fortryde det. Velbekomme.

 

Se vores opskrift på klassisk pizzadej her.
Pizza med surdej
5 fra 2 stemmer
Samlet tid 1 day
Antal 1 portion á 4 pizzaer
Kalorier pr. portion 2061

Ingredienser

Pizzadej

  • 3 dl vand - lunkent
  • 100 g surdej
  • 2 tsk salt
  • 400 g hvedemel - gerne det italienske, men almindeligt hvedemel kan også bruges
  • 100 g fuldkornsmel - f.eks. grahamsmel
  • 3 spsk olivenolie

Tomatsauce

  • 1 ds flåede tomater
  • 5 blade frisk basilikum - kan erstattes af 1 tsk tørret basilikum
  • ¼ dl olivenolie
  • ½ tsk salt

Sådan gør du
 

Pizzadej

  • Vand og sudej røres sammen.
  • Resten af indgredienserne blandes i og dejen æltes godt igennem. En surdej som denne bør æltes i mindst 10 minutter. Den kan æltes i hånden eller på røremaskine.
  • Dejen overføres til en beholder med låg. Beholderen smøres med olivenolie. Lad dejen hvile ved stuetemperatur i 1-2 timer. Derefter kommes dejen i køleskab i minimum 12-48 timer - jo længere, jo bedre - hvis man vil have det bedste ud af surdejen.
  • Dejen vendes forsigtigt ud på et meldrysset bord. Dejen skal ikke æltes, men håndteres meget nænsomt.
    Med en dejskraber eller kniv deles dejen i 4 lige store dele og strammes helt forsigtigt op. Dette gøres ved at trække dejens kanter ind mod bunden af dejkuglen, således at dejkuglen får en spændstig overflade og bevare luftigheden i dejen.
  • Dejkuglerne placeres i et fad eller en skål der er smurt med olie. Dæk med film og lad dem hvile på køkkenbordet i 2 timer.
  • Dejkuglerne placereres på et meldrysset bord. Forsigtigt strækkes de til en pizzabund. Denne opskrift giver små pizzaer på 20-25 cm i diameter.
    De skrækkes nemmest ved at tage begge hænder og lægge dem over hinanden. Herfra bevæger man hænderne fra midten af dejkuglen og udad mod kanten uden at beskadige skorpen.

Pizzasauce

  • Alle ingredienserne kommes i en blender og blendes til en ensartet masse.

Samling af pizza

  • Bunden smøres med tomatsauce. Derefter drysses med revet ost eller frisk mozzarella. Slut at med dine favorit toppings. Drys eventuelt med salt og peber.

Bagning af pizza

  • Pizzaen bages midt i ovnen i ca. 4-10 minutter ved 275-350 ℃. Brug gerne en pizzasten.
  • Drys den færdige pizza med lidt oregano og skær i passende slices.

Tips og noter

  • Du skal helst ikke bruge hakkede tomater, da de indeholder mere væde end de hele flåede tomater. Det kan give en blød bund på den færdige pizza.
  • Det kan godt betale sig at købe en pizzasten, det giver en bedre bund.
  • Når vi laver pizza i ovnen er bagetiden typisk ca. 10 minutter ved 275 grader.
  • Du kan sagtens fryse dejen. Du tager bare dejen op dagen i forvejen og lader den tø op i køleskabet.
  • Næringsindholdet er for alle 4 pizzabunde med pizzasauce. Hvis du vil have næringsindholdet for én bund med sauce, så dividerer du bare med 4.
  • Hvis du kan lide meget sauce på din pizza, så kan du lave en dobbelt portion pizzasauce.
  • Nå dejen tages ud af køleskabet skal du gerne se en sammenhængende dej med tydelig glutenudvikling, dvs. elastisk og sammenhængende.
  • Klassiske toppings kan fx være pepperoni, skinke, hakket oksekød, løgringe, champignoner, peberfrugt, kebab, shawarma, kødsauce, kødboller, rejer muslinger, kylling, ananas, gorgonzola, hvidløg, chili, basilikum eller oliven.
  • Mere sjældne topping kan fx være kartofler, squash, artiskokker, pesto, zucchini, mascarponecreme eller parmasan.
  • Vil man lave en salatpizza, så kommes salat og dressing på efter at pizzaen er kommet ud af ovnen.

Næringsindhold

Serving: 1porionKalorier: 2061kcalKulhydrater: 380gProtein: 56gFedt: 35gMættet fedt: 5gFlerumættet fedt: 6gEnkeltumættet fedt: 21gNatrium: 1001mgKalium: 898mgFiber: 23gSukker: 2gVitamin A: 274IUVitamin C: 1mgCalcium: 116mgJern: 23mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering