Hvad er bedst? Pizzaen fra pizzariaet? Eller er det den hjemmelavede pizza? Hjemme hos os er vi alle enige. Det er uden tvivl den hjemmelavede pizza. Det er uden sammenligning. 

Da jeg var barn var hjemmelavet pizza med en tyk bund der var smurt med tomatpuré. Jeg tror bunden var 5 cm tyk. Det var ikke godt. 

Sådan er vores pizzaer ikke. Det er den perfekte tynde og faste bund med lækker tomatsauce og lækkert fyld. Den er billigere og bedre en nogen pizza jeg har fået på et pizzaria. 

Her får du vores opskrift på bunden og på tomatsaucen. Så er det bare op til dig at komme ost og fyld på.

Verdens bedste pizza
5 fra 1 stemme
Forberedelsestid 15 minutter
Tilberedningstid 3 minutter
Samlet tid 3 timer 15 minutter
Antal 1 portion á 4 pizzaer
Kalorier pr. portion 2061

Ingredienser

Pizzadej

  • 3 dl vand
  • 15 g gær
  • 2 tsk salt
  • 400 g hvedemel - gerne det italienske, men almindeligt hvedemel kan også bruges
  • 100 g fuldkornsmel - f.eks. grahamsmel
  • 3 spsk olivenolie

Tomatsauce

  • 1 ds flåede tomater
  • 5 blade frisk basilikum - kan erstattes af 1 tsk tørret basilikum
  • ¼ dl olivenolie
  • ½ tsk salt

Sådan gør du
 

Pizzadej

  • Opløs gær i lunkent vand
  • Resten af indgredienserne blandes i og dejen æltes godt igennem. En gærdej som denne bør æltes i mindst 10 minutter. Jeg gjorde det på en røremaskine. med dejkrogen. Hvis du ikke har en røremaskine, så kan du sagtens ælte den med hænderne på bordpladen.
  • Dejen deles i fire lige store dele og lægges i lufttætte beholdere (eller fryseposer) og lægges i køleskabet. Dejen skal hvile i køleskabet i minimum 3 timer, men kan sagtens laves flere dage i forvejen. Den kan godt holde sig i 3-4 dage i køleskabet.
  • Dejen tages ud og rulles ud på et meldrysset bord. Jeg plejer at bruge en kagerulle. Den skal have en diameter på ca 30 cm.

Pizzasauce

  • Alle ingredienserne kommes i en blender og blendes til en ensartet masse.

Tips og noter

  • Du skal helst ikke bruge hakkede tomater, da de indeholder mere væde end de hele flåede tomater. Det kan give en blød bund på den færdige pizza.
  • Hvis du ikke har fuldkornsmel eller bare ikke så vild med det, så kan du sagtens "nøjes" med det hvide mel. Du skal bare huske, at bruge lidt mindre vand. Jeg regner 2,5 dl vand til 500 g mel
  • Det kan godt betale sig at købe en pizzasten, det giver en bedre bund.
  • Når vi laver pizza i ovnen er bagetiden typisk ca. 10 minutter ved 275 grader.
  • Du kan sagtens fryse dejen. Du tager bare dejen op dagen i forvejen og lader den tø op i køleskabet.
  • Vi kan godt lide meget tynde bunde. Hvis du kan lide din bund lidt tykkere, så deler du blot dejen i 2 eller 3 istedet for de 4 som vi deler den i.
  • Næringsindholdet er for alle 4 pizzabunde med pizzasauce. Hvis du vil have næringsindholdet for én bund med sauce, så dividerer du bare med 4.
  • Hvis du kan lide meget sauce på din pizza, så kan du lave en dobbelt portion pizzasauce.

Næringsindhold

Serving: 1porionKalorier: 2061kcalKulhydrater: 380gProtein: 56gFedt: 35gMættet fedt: 5gFlerumættet fedt: 6gEnkeltumættet fedt: 21gNatrium: 1001mgKalium: 898mgFiber: 23gSukker: 2gVitamin A: 274IUVitamin C: 1mgCalcium: 116mgJern: 23mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

Trackbacks/Pingbacks

  1. Pizza med ansjoser og rejer - Sydhavnsbloggen - […] Her får du vores opskrift på en lækker pizza med ansjoser og rejer. Hvis du bare gerne vil finde…

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering