Svinekæber – braiseret i øl med kartoffelmos er en gammel klassisk dansk ret. Dette er en rigtig lækker opskrift. Den er perfekt som mad til gæster. De fleste kan lide denne fantastiske ret. 

Vi har i denne opskrift brugt 600 g svinekæber til 4 personer. Der var rigeligt med mad til alle. Jeg vil dog sige, at der ikke skulle pudses særligt meget af. Nogle gange skal man næsten kassere halvdelen, da der er mange sener og meget fedt. Hvis det er tilfældet, så skal du nok købe lidt ekstra.

Her serverer vi med kartoffelmos. Det er også rigtig lækkert med en lækker salat, eller med dampede grøntsager. Server også gerne med et  lækkert flütes til. Jeg elsker at sidde og dyppe et flütes i denne fantastiske sauce. Vi drikker gerne mørk øl til denne ret. Det synes jeg passer godt til.

Hvis du savner en god opskrift på en lækker simreret, så er dette bestemt et rigtig godt bud. Jeg håber, at du kan lide denne opskrift. Velbekomme.

 

Mangler du en opskrift på en lækker salat?
Svinekæber - braiseret i øl med kartoffelmos
5 fra 1 stemme
Forberedelsestid 30 minutter
Tilberedningstid 1 time 30 minutter
Samlet tid 2 timer
Antal 4 personer
Kalorier pr. portion 767

Ingredienser

Svinekæber

  • 20 g smør
  • 3 spsk olie
  • 600 g svinekæber
  • 2 spsk hvedemel
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • 2 stk løg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 stk gulerødder
  • 33 cl mørk øl
  • 2 dl grøntsagsbouillon
  • 1 spsk dijon sennep
  • 2 stk laurbærblade
  • 2 tsk timian
  • 1 tsk basilikum
  • 1 spsk madkulør

Kartoffelmos

  • 1,5 kg kartofler
  • 50 g smør
  • dl mælk
  • salt
  • peber

Sådan gør du
 

Svinekæber

  • Svinekæberne ses efter for sener og de duppes tørre med køkkenrulle. Svinekæberne skærres i strimler.
  • Mel, salt og peber blandes i skål eller tallerken. Svinekæbestrimlerne vendes i melblandingen.
  • Hvidløg pilles og skæres i små stykker
  • Gulerødderne skrælles og skæres i mundrette stykker.
  • Pil løgene og skær dem i halve ringe.
  • Varm smørret og olien op i en gryde. Steg løgene bløde og blanke heri. 
  • Tilsæt svinekæberne og steg videre til kæberne har fået farve. De skal brunes.
  • Tilsæt hvidløg og steg videre i 1 minut.
  • Tilsæt øl og lad det reducere i 5-10 minutter (eller til der kun er halvdelen tilbage) inden næste step.
  • Tilsæt bouillon, gulerødder, sennep, laurbærblade, timian og basilikum.
  • Lad retten simre videre under låg i 1 time og 30 minutter.
  • Juster farven med madkulør.
  • Smag til med salt og peber.

Kartoffelmos

  • Kartoflerne skrælles, skæres i mindre stykker og koges møre i usaltet vand. Kogetiden afhænger af hvor store stykkerne er. Typisk mellem 10-20 minutter.
  • Vandet hældes fra og kartoflerne moses med en kartofelmoser/kartoffelpresser. Du kan også bruge en håndmixer, det giver dog en tungere og mere klistret kartoffelmos.
  • Du kan med fordel varme mælken i en gryde eller i mikroovnen.
  • Mælk og smør tilsættes og røres ind i kartoffelmosen.
  • Kartoffelmosen smages til med salt og peber.

Tips og noter

  • I denne opskrift er der brugt øl. Du kan sagtens erstatte øllen med rødvin. Det er også super lækkert. Hvis du ikke må/kan/vil bruge alkohol i maden, så kan du også sagtens erstatte øllet med grøntsagsbouillon. Fremgangsmåden er den samme.
  • Som alternativ til svinekæber kan du bruge nakke, skank eller en anden udskæring som også egner sig til simreretter.
  • Denne ret egner sig til at fryses.
  • Denne ret holder sig nemt 2 dage (ofte længere) på køl.
  • Hvis saucen er for tyk, så kommes lidt vand i.
  • Hvis saucen er for tynd, så justeres med saucejævner/sauceredning.
  • Vi har i denne opskrift brugt 600 g svinekæber til 4 personer. Der var rigeligt med mad til alle. Jeg vil dog sige, at der ikke skulle pudses særligt meget af. Nogle gange skal man næsten kassere halvdelen, da der er mange sener og meget fedt. Hvis det er tilfældet, så skal du nok købe lidt ekstra.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 767kcalKulhydrater: 86gProtein: 29gFedt: 33gMættet fedt: 13gFlerumættet fedt: 7gEnkeltumættet fedt: 9gTransfedt: 1gKolesterol: 102mgNatrium: 1678mgKalium: 2229mgFiber: 11gSukker: 11gVitamin A: 8320IUVitamin C: 84mgCalcium: 154mgJern: 5mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering