Giv din stemme.

5 fra 2 stemmer

Sprød flæsk med Tam Taeng er en uimodståelig kombination af knasende svinekød og en frisk, krydret thailandsk agurkesalat. Denne ret byder på en perfekt balance mellem sprødhed, sødme, syre og et strejf af chili, der giver et eksotisk twist til den klassiske danske flæsk.

Det særlige ved sprød flæsk med Tam Taeng er kontrasten mellem den sprøde svær og den lette, smagfulde salat. Flæsken steges til perfektion, så den får den helt rigtige knasende tekstur, mens Tam Taeng – lavet af agurk, fiskesauce, lime og frisk chili – tilfører en forfriskende balance.

For at gøre din sprød flæsk med Tam Taeng endnu mere autentisk, kan du servere den med jasminris eller en cremet dip baseret på kokosmælk. Retten er både nem at lave og fuld af smag, hvilket gør den til et sikkert hit, uanset om du laver den til hverdag eller gæster. Velbekomme.

 

Se flere asiatiske opskrifter her.
Sprød Flæsk med Tam Taeng
5 fra 2 stemmer
Samlet tid 45 minutter
Antal 4 personer
Kalorier pr. portion 592

Ingredienser

Sprød Flæsk

  • 500 g flæsk
  • spsk fiskesauce
  • 1 tsk sukker
  • ½ tsk peber - hvid
  • 2 spsk hvedemel
  • 2 spsk majsstivelse
  • olie - til stegning

Tam Taeng

  • 1 stk agurk
  • 150 g tomater
  • 1 stk chili - rød
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk limesaft
  • tsk sukker
  • 2 tsk fiskesauce
  • 2 spsk peanuts

Tilbehør

  • 4 dl ris

Sådan gør du
 

Tilbehør

  • Risene koges efter anvisningen på pakken.

Sprød Flæsk

  • Flæsket duppes tørt med et stykke køkkenrulle. Skær flæsket i skiver og derefter i strimler.
  • Vend flæsket med fiskesauce, sukker og hvid peber.
  • Bland mel og majsstivelse sammen i en seperat skål. Vend flæsket i blandingen, så det er jævnt dækket. Lad kødet hvile i 5 minutter.
  • Hæld olie på en pande, så det står ca. 2-2,5 cm op ad siden. Varm olien op til midddel varme 150-175°C. Lad kødet stege til det er gyldent og færdigt. Det tager ca. 25-30 minutter.
  • Tag kødet op og lad det dryppe af på køkkenrulle.
  • Lad flæsket køle lidt af inden servering.

Tam Taeng

  • Agurken skylles og skæres i agurkestave á ca 5 cm. Kom agurkestavene i en skål.
  • Tilsæt presset hvidløg, limesaft, sukker og fiskesauce og vend forsigtigt, indtil det er godt blandet.
  • Tomaterne skylles og skæres i både. Chilien skylles og snittes fint.
  • Tilsæt chili og tomater og vend forsigtigt, indtil det er godt blandet.
  • Brug evt. en muddler til at støde det hele godt sammen.
  • Pynt med peanuts og evt. chili og frisk koriander.

Tips og noter

  • Denne lækre ret er oprindelig fra Thailand. 
  • Prøv at tilsætte et fint snittet rødløg eller lidt forårsløg til salaten. Det er utroligt lækkert.
  • Der er mange som kan lide lidt revet gulerod i salaten. Det tilføjer lidt sødme og lidt sprødhed.
  • Fiskesovs kan erstattes af fx østerssauce, sojasauce eller Worcestershire Sauce.
  • Ønsker du en sprød midte, så skal kødet have 20-25 minutter. Smag på kødet undervejs. Ønsker du det ekstra crispy, så skal det have tættere på 30 minutter.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 592kcalKulhydrater: 75gProtein: 37gFedt: 15gMættet fedt: 3gFlerumættet fedt: 6gEnkeltumættet fedt: 5gTransfedt: 0.05gKolesterol: 79mgNatrium: 847mgKalium: 829mgFiber: 3gSukker: 5gVitamin A: 459IUVitamin C: 24mgCalcium: 54mgJern: 2mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering