Flæsket duppes tørt med et stykke køkkenrulle. Skær flæsket i skiver og derefter i strimler.
Vend flæsket med fiskesauce, sukker og hvid peber.
Bland mel og majsstivelse sammen i en seperat skål. Vend flæsket i blandingen, så det er jævnt dækket. Lad kødet hvile i 5 minutter.
Hæld olie på en pande, så det står ca. 2-2,5 cm op ad siden. Varm olien op til midddel varme 150-175°C. Lad kødet stege til det er gyldent og færdigt. Det tager ca. 25-30 minutter.
Tag kødet op og lad det dryppe af på køkkenrulle.
Lad flæsket køle lidt af inden servering.
Tam Taeng
Agurken skylles og skæres i agurkestave á ca 5 cm. Kom agurkestavene i en skål.
Tilsæt presset hvidløg, limesaft, sukker og fiskesauce og vend forsigtigt, indtil det er godt blandet.
Tomaterne skylles og skæres i både. Chilien skylles og snittes fint.
Tilsæt chili og tomater og vend forsigtigt, indtil det er godt blandet.
Brug evt. en muddler til at støde det hele godt sammen.
Pynt med peanuts og evt. chili og frisk koriander.
Tips og noter
Denne lækre ret er oprindelig fra Thailand.
Prøv at tilsætte et fint snittet rødløg eller lidt forårsløg til salaten. Det er utroligt lækkert.
Der er mange som kan lide lidt revet gulerod i salaten. Det tilføjer lidt sødme og lidt sprødhed.
Fiskesovs kan erstattes af fx østerssauce, sojasauce eller Worcestershire Sauce.
Ønsker du en sprød midte, så skal kødet have 20-25 minutter. Smag på kødet undervejs. Ønsker du det ekstra crispy, så skal det have tættere på 30 minutter.