Giv din stemme.
Pebernødder er en klassisk småkage, der hører julen til. De små, krydrede bidder er både nemme at lave og hyggelige at bage sammen med familie eller venner. Deres sprøde konsistens og karakteristiske smag gør dem til en favorit på ethvert julebord.
Opskriften på pebernødder er relativt enkel, og de fleste ingredienser har du sikkert allerede i dit køkken. Der findes forskellige tricks til at få pebernødderne sprøde. Man kan fx tilsætte hjortetaksalt eller fløde til dejen. Se vores noter for flere oplysninger. Jeg oplever dog aldrig problemer med sprødheden og tilsætter derfor ikke dette.
Når dine pebernødder er færdige, fylder du hurtigt huset med en duft af jul, der vækker minder og skaber glæde. De er perfekte til en hyggelig stund med en kop te eller kaffe og er også skønne at tage med som en lille gave til værten.
Pebernødder kan opbevares i en tætsluttende kagedåse, hvor de holder sig sprøde i flere uger – hvis de da ikke bliver spist op inden. En sand klassiker, som aldrig går af mode. Velbekomme.
Se alle vores juleopskrifter her.
Ingredienser
- 375 g hvedemel
- 180 g brun farin
- 1 tsk kanel
- ½ tsk peber - fint, sort
- 1 stk æg
- ½ tsk potaske
- 1 spsk vand - koldt
- 175 g smør - blødt
Sådan gør du
- Hvedemel, brun farin, kanel og peber kommes i en stor røreskål og blandes.
- Potaske røres ud i lidt koldt vand.
- Tilsæt deen opløste potaske og æg til melblandingen. Smørret smuldres i dejen.
- Dejen æltes let sammen.
- Tril dejen i tynde stænger. Læg stængene på køl i mindst 1 time.
- Skær stængerne i små stykker og læg på en bageplade med bagepapir.
- Bag pebernødderne i en forvarmet ovn i 8-12 minutter ved 180 ℃ varmluft. De skal begynde at tage farve. De er stadig bløde, men bliver sprøde når de er kølet af. Lad pebernødderne afkøle på en rist.
Tips og noter
- Pebernødderne smager ikke at meget, når de lige er kommet ud af ovnen. Smagen udvikler sig når de køler af.
- Pebernødderne kan også krydres med muskatnød, kardemomme, vaniljesukker, ingefær, eller nellike. Vi bruger ca. 1/2 - 1 tsk til en portion.
- Man kan også prøve at tilsætte lidt revet appelsinskal.
- Næringsindholdet er beregnet på en hel portion á ca. 150 pebernøddder. Hvis man vil finde indholdet for en enkelt pebernød, så dividerer man med 150. Fx 3374 kcal : 150 = 22,5 kcal.
- Prøv at tilføre 1 tsk hjortetaksalt til dejen. Det hjælper til med at give nogle sprøde pebernødder.
- Pebernødder kommer oprindelig fra tyskland og kaldes "Pfeffernüssen".
- Prøv at tilsætte 1-2 spsk piskefløde til dejen. Det vil bidrage til:
- Ekstra sprødhed: Fløden hjælper med at gøre pebernødderne sprøde og giver dem en let og luftig konsistens. Dette skyldes flødens fedtindhold, som forhindrer dannelsen af for meget gluten i dejen, hvilket ellers kunne gøre kagerne seje.
- Smag: Fløden tilføjer en mild og rund smag, der komplementerer de krydrede noter fra fx ingefær, kanel, nelliker og peber. Det giver en mere afbalanceret og behagelig smagsoplevelse.
- Samling af dejen: Fløden fungerer som et bindemiddel i dejen. Den hjælper med at samle ingredienserne og skabe en homogen masse, der er nem at arbejde med.
0 kommentarer