Langtidssimret oksegryde er en klassisk dansk vinterret, som skal stå og simre i lang tid.

På den måde får du en ret hvor kødet er dejligt mørt. Alle smagsstoffer af både kød og grøntsager er kogt ind til kraftig sauce, som er rig på smag og kraft.

Du kan tilsætte kartofler direkte i saucen og servere det hele samlet. Det kan være en fordel, hvis du vil fryse det ned. Det er perfekt til en hurtig gang aftensmad, eller måske en lækker frokost. Du kan også servere ris, kartofler eller kartoffelmos ved siden af. Du kan vælge at bruge mange forskellige grøntsager. Vi har brugt kartofler og gulerødder. Hvis du har en favoritgrøntsag, så tøv ikke med at bruge den i denne ret.

I langtidssimret oksegryde bruger man typisk tern af oksekød fra klump eller bov. Velbekomme.

Du finder flere opskrifter med oksekød her.
Langtidssimret oksegryde
4 fra 3 stemmer
Forberedelsestid 26 minutter
Tilberedningstid 2 timer
Samlet tid 2 timer 26 minutter
Antal 4 portioner
Kalorier pr. portion 406

Ingredienser

  • 2 spsk olie - eller smør
  • 500 g oksekød - Jeg har i den på billedet brugt hakket oksekød. Men du kan også bruge oksekød i tern fra f.eks. klump eller bov.
  • 1 stk løg
  • 2 spsk hvedemel
  • 2 stk gulerødder
  • 2 fed hvidløg
  • 1 l oksekødsbouillon
  • 2 ds flåede tomater
  • 2 tsk sukker
  • 2 tsk timian
  • 1 spsk paprika
  • 2 stk laurbærblade
  • 1 tsk peber
  • 1 tsk salt
  • 250 g kartofler

Sådan gør du
 

  • Skræl og hak løget.
  • Skræl gulerødder og kartofler og skær dem ud i mundrette stykker.
  • Skræl og hak hvidløg.
  • Start med at brune kødet af i en gryde med olien ved middelhøj varme. Det tager 3-5 minutter
  • Skru lidt ned for varmen og tilsæt løg og steg videre i et par minutter.
  • Tilsæt mel og rør rundt.
  • Tilsæt gulerødder, hvidløg, oksekødsbouillon, flåede tomater, sukker, timian, paprika, laurbærblade, salt og peber
  • Lad retten koge i et par timer ved svag varme under låg.
  • Fjern låget og og tilsæt kartoflerne. Lad retten koge i yderligere 10 minutter.
  • Fjern laurbærbladene og smag til med salt og peber.
  • Retten serveres med ris, kartofler eller kartoffelmos. Vebekomme.

Tips og noter

  • Jeg har i retten på billedet brugt hakket oksekød. Men du kan også bruge oksekød i tern fra f.eks. klump eller bov.
  • Det kan være superlækkert at tilsætte cocktailpølser.
  • Hvis du kan lide vores opskrifter, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Næringsindhold

Serving: 1portionKalorier: 406kcalKulhydrater: 35gProtein: 37gFedt: 14gMættet fedt: 3gFlerumættet fedt: 5gEnkeltumættet fedt: 4gTransfedt: 1gKolesterol: 78mgNatrium: 894mgKalium: 1739mgFiber: 6gSukker: 12gVitamin A: 6250IUVitamin C: 36mgCalcium: 153mgJern: 7mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering