Hindbærsnaps er en lækker og sød snaps som smager fantastisk af hindbær. 

Vi laver denne skønne snaps hvert år til jul. Den er fantastisk som værtindegave eller til at tage med til julefrokosten. Den tager 1½ – 3 måneder at lave. Man skal derfor starte allerede i september / oktober med at sætte den over. Vi bruger hindbær, man kan selvfølgelig bruge alle mulige slags bær. Hvis bærene er meget søde, kan man bruge en anelse mindre sukker. Ellers er opskriften den samme uanset hvilke bær man bruger.

Hindbærsnaps har en lækker sød smag af hindbær. Den er smager selvfølgelig også vidunderligt af snaps. Det er vigtigt, at du bruger snaps af god kvalitet. Det giver den bedste snaps. Vi bruger Brøndum klar snaps. Den synes, vi giver en god hindbærsnaps. Vi håber, at du bliver glad for denne opskrift. Velbekomme.

 

Du finder flere opskrifter på drinks her.
Hindbærsnaps
5 fra 3 stemmer
Samlet tid 60 days
Antal 1 flaske
Kalorier pr. portion 3043

Udstyr

  • 1 Stort patentglas Eller et andet glas med låg, som holder tæt.

Ingredienser

  • 1 flaske smagsneutral snaps - Vi bruger Brøndums klar snaps (70 cl)
  • 300 g hindbær
  • 150 g sukker

Sådan gør du
 

  • Kom hindbærene i et stort patentglas. Hæld snapsen over hindbærrene og lad det stå og trække i 1½-3 måneder. Vi lader den trække i 2 måneder.
  • Si hindbærene fra snapsen. Hindbærene kasseres.
  • Tag bærrene fra med en hulske eller lignende. Derefter filtreres snapsen gennem et kaffefilter sat i en tragt ned i en ren og skoldet glasflaske.
  • Tilsæt sukker til snapsen. Sæt prop på og ryst flasken forsigtigt til sukkeret er opløst.
  • Opbevar flasken på køl eller frost. Nydes iskold.

Tips og noter

  • Man kan sagtens bruge andre bær.
  • Gem den originale flaske. Den er god til at komme snapsen i, når den er færdig.
  • Lav nogle stykker og brug dem som gaver. Det er en hyggelig værtindegave, når man besøger mennesker.
  • Man kan bruge friske hindbær eller frosne. De frosne behøver ikke tøes op først. De friske skal selvfølgelig tjekkes for smådyr inden brug.

Næringsindhold

Serving: 1flaskeKalorier: 3043kcalKulhydrater: 413gFedt: 0.5gNatrium: 2mgKalium: 3mgSukker: 411gCalcium: 2mgJern: 0.1mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering