Æggesalat er super nemt at lave og smager skønt. Det er primært lavet af hakkede hårdkogte æg og mayonnaise. Vi kan godt lide at tilsætte lidt creme fraiche. Det giver en rigtig lækker konsistens og smag.

 

Æggesalat er perfekt til frokostbordet. Både til hverdag , men også til fest. Vi har det som fast del af påskefrokosten, julefrokosten og andre festlige lejligheder. Det er også lækkert til madpakken eller i en sandwich. Prøv en sandwich med salat, æggesalat, forårsløg og sprød bacon. Det smager vildt lækkert.

 

Hvis du kan lide vores opskrifter, så ville det hjælpe os meget, at du følger os på de sociale medier. Du finder os på facebook, instagram, youtube eller pinterest.

 

Savner du inspiration til frokosten?
Æggesalat
5 fra 2 stemmer
Samlet tid 15 minutter
Antal 1 portion
Kalorier pr. portion 513

Ingredienser

Salat

  • 4 stk æg
  • 2 spsk mayonnaise
  • 2 spsk creme fraiche
  • 1 tsk sennep - stærk
  • 1 tsk karry
  • ½ tsk gurkemeje
  • salt
  • peber

Drys

  • ½ bundt purløg - eller karse

Sådan gør du
 

  • Æggene skal hårdkoges. Læg dem i en gryde og fyld vand over. Sæt låg på gryden og sæt den på blusset ved middel/høj varme. Når vandet koger skruer du lidt ned for varmen og lader dem koge i 8-9 minutter.
    Tag gryden af komfuret når tiden er gået. Hæld vandet fra og skyl med koldt vand.
    Pil æggene.
  • Creme fraiche, mayonaise, sennep, karry og gurkemeje røres sammen til en dressing.
  • Æggene skæres i små tern og blandes i dressingen.
  • Smag til med salt og peber.
  • Klip purløg eller karse og drys på æggesalaten.

Tips og noter

  • Hvor lang tid det tager at hårdkoge et æg kommer an på æggets størrelse og om ægget er stuetempereret eller køleskabskoldt. Jeg bruger mellem størrelse æg og koger dem direkte fra køleskabet. Jeg plejer at lade dem koge i ca. 9 minutter. Det synes jeg passer fint.

Næringsindhold

Serving: 1portionKalorier: 513kcalKulhydrater: 6gProtein: 24gFedt: 43gMættet fedt: 12gFlerumættet fedt: 16gEnkeltumættet fedt: 11gTransfedt: 0.1gKolesterol: 667mgNatrium: 2879mgKalium: 360mgFiber: 2gSukker: 2gVitamin A: 1118IUVitamin C: 3mgCalcium: 130mgJern: 5mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering