Aspargessuppe – nem og lækker opskrift. Dette er den helt nemme og billige opskrift på aspargessuppe lavet med asparges på dåse og med madlavningsfløde. Den er lækker, cremet og smager vidunderligt af asparges.
Selvfølgelig kan man lave aspargessuppe af friske asparges. Det gør vi faktisk også nogle gange. Men denne opskrift er ufattelig nem og hurtig og passer godt i en travl hverdag. Der er nogle dage hvor det er nødvendigt med en hurtig og budgetvenlig ret. Denne suppe egner sig både som forret og som hovedret. Når vi serverer den som hovedret, så kommer vi lidt kødboller i og serverer den med et lækkert flütes. Velbekomme.
Du finder flere opskrifter på suppe her.
Ingredienser
- 1 ds aspargessnitter
- 25 g smør
- 3 spsk hvedemel
- 7½ dl bouillon - hønse- eller grøntsagsbouillon
- 2 dl madlavningsfløde - eller piskefløde
- salt
- peber
Sådan gør du
- Hæld aspargessnitterne til afdrypning, aspargesvæden gemmes til suppen.
- Smørret smeltes i en gryde. Tilsæt melet og rør sammen.
- Tilsæt derefter bouillon lidt ad gangen under omrøring.
- Tilsæt aspargesvand.
- Lad suppen koge igennem i ca. 5 min.
- Tilsæt piskefløde og varm suppen op til kogepunktet.
- Kom aspargessnitterne i til sidst.
- Smag til med salt og peber.
- Server med flütes.
Tips og noter
- De fire portioner er ud fra at det er serveret som. hovedret. Hvis det. er til forret er der flere portioner. Så er der nok til hvertfald 8 portioner.
- Det kan være lækkert at komme lidt kødboller i. Så er det selvfølgelig ikke vegetarisk mere.
0 kommentarer