Kylling grillet på rotisseri er kylling der er stegt på et roterende spyd over grillen.
Det er efter min mening den bedste og letteste måde at tilberede en hel kylling. Her er du garanteret at kyllingen bliver dejlig saftig indeni og med sprødt skind udenpå.
Det er en af yndlings sommer retterne hjemme hos os. Vi har prøvet forskellige marinader, men denne her er helt klart vores favorit.
Kylling grillet på rotisseri er lækkert at servere sammen med pomfritter, remoulade og hjemmesyltede agurker.
En sundere varieret kunne være rotisserikylling med en grøn salat. Det er også rigtig lækkert i sommervarmen. Det er kunne også være rigtig godt sammen med vores kartoffelbåde med frisk timian. Velbekomme.
Udstyr
- 1 Rotisseri
- 1 Foliebakke Eller fad der kan tåle høj varme
- 1 Grill
Ingredienser
- 1 hel kylling - renset
- 5 dl Hønsebouillon
Marinade
- 4 spsk basilikum - tørret
- 1 spsk hvidløgspulver - kan erstattes af 2-3 fed hvidløg
- 2 tsk løgpulver
- 2 tsk groft salt
- 2 tsk peber
- 1 dl olie
- 2 spsk honning
- 2 tsk sukker
- 2 spsk soyasauce
- 1 tsk aromat
- 1 dl juice - appelsin eller æble
Sådan gør du
- Grillen varmes op til 200°C. Se evt. noterne længere nede på siden.
- Bland alle ingredienserne til marinaden sammen i en skål.
- Rengør kyllingen og fjern evt. indmad. Dup kyllingen tør med et stykke køkkenrulle.
- Kyllingen trækkes nu på rotisseripinden og fastgøres med de to spyd. Sørg for at kyllingen sidder midt på pinden.
- Rotisseriet fastgøres på grillen og motoren tændes, således at kyllingen roterer langsomt rundt. Et ildfast fad eller foliebakke placeres under kyllingen, således at den drypper ned i bakken. Hønsebouillonen hældes i fadet. Kyllingen pensels med marinaden. Du skal ikke bruge hele marinaden.
- Flere gange undervejs pensles kyllingen med marinade. Hvis vandet i bakken er fordampet, så tilsættes mere vand. Væden bliver til en lækker sauce, der er lige til at bruge.
- Kyllingen er færdig efter ca. 75 minutter. Brug evt. et stegetermometer. Kylling skal have en kernetemperatur på 75°C.
- Vi serverer med ris og en lækker grøn salat. Velbekomme.
Tips og noter
- Jeg bruger en gasgrill. Du kan sagtens bruge en kulgrill. Det skal være en grill med låg. Kyllingen skal tilberedes ved inddirekte varme.
- På en vores gasgrill skruer man de to yderste brændere op på fuld styrke. (Der er fire brændere.) De to midterste brændere skal være slukket. Brug et termometer, da det kan være anderledes på din grill. Jeg bruger også en røgboks, som står over en af de tændte brændere. Røgboksen fylder jeg med lidt flis eller grillkul. Det tilfører lidt grillsmag til retten.
- Bruger du en kulgrill, så skal du lægge kul eller briketter ude langs kanten, så der ikke er kul direkte under kyllingen. Brug et termometer, så du holder en konstant varme i grillen. Hvis der er for varmt, så kan du løfte låget på klem. Hvis grillen ikke er varm nok, lægges lidt mere kul på.
0 kommentarer