Giv din stemme.
Græske fladbrød er bløde, luftige og lækre brød, der passer perfekt til det græske køkken. De er nemme at lave derhjemme og smager fantastisk sammen med gyros, souvlaki, græske frikadeller eller en frisk tzatziki. De hjemmelavede fladbrød er også oplagte at servere til grillmad eller som en del af et lækkert græsk måltid.
Med få ingredienser kan du lave dine egne græske fladbrød, der bliver bløde og let gyldne efter en tur på panden. Dejen er enkel at arbejde med, og brødene kræver hverken en ovn eller avanceret køkkenudstyr. Det gør opskriften ideel, når du gerne vil servere friskbagt brød til aftensmaden.
En af fordelene ved Græske fladbrød er, at de kan bruges til mange forskellige retter. Fyld dem med saftigt kød, sprøde grøntsager og cremet dressing, eller servér dem som tilbehør til en græsk salat og andre middelhavsinspirerede retter.
Du kan med fordel bage brødene kort før servering, så de stadig er lune og bløde. Prøv denne opskrift på Græske fladbrød, næste gang menuen står på græsk mad, og oplev, hvor nemt det er at lave lækkert, hjemmelavet fladbrød. Velbekomme.
Se flere græske retter her.
Ingredienser
- 1½ dl vand - lunkent
- 1¼ dl mælk - lunken
- 25 g gær
- 1 spsk sukker
- 1 spsk olivenolie
- 1 tsk salt
- 350 g hvedemel
- 100 g fuldkornshvedemel
Sådan gør du
- Gær blandes med sukker, vand, salt, olivenolie og mælk. Rør til gæren er opløst.
- Tilføj melet lidt af gangen imens dejen røres. Hvis du bruger røremaskine, så skal den røres ved lav hastighed. Når alt melet er i dejen, æltes den ved mellem hastighed i 5-10 minutter, til den slipper skålens kanter. Dejen skal være let blød, men uden at være klistret. Du kan også sagtens ælte dejen i hånden.
- Lad dejen hæve tildækket i 1 time eller til dejen er hævet til cirka dobbelt størrelse.
- Del dejen i 8 lige store stykker. Form hvert stykke let rundt, og rul dem ud på et meldrysset bord, med en kagerulle, til cirka 5 mm. tykkelse. Prik brødene med en gaffel, så de ikker puffer helt op som pitabrød.
- Varm en pande op til middel til høj varme. (Fx til 8 ud af 12).
- Når stegepanden er blevet varm, bages fladbrødene et ad gangen. De skal have ca. 2 minutter på hver side.
- Efterhånden som fladbrødene bliver færdige kommes de på en tallerken. Dæk dem med et rent viskestykke, så de holder sig varme og bløde.
Tips og noter
- Pas på brødene ikke får for lang tid på panden. Brødene skal være bløde og ikke sprøde. Ellers kan de ikke foldes, som græske fladbrød skal kunne.
- Næringsberegningen er for 8 brød. Hvis du vil have næringsindholdet for ét brød skal ddu dividere med 8. Fx 1875 kacl : 8 = 234 kacl.
- De græske fladbrød kan sagtens bages, køles ned og genopvarmes et par minutter i ovnen.
- Brødene er fryseegnet.
Næringsindhold
🇬🇷 Fun Facts om græske fladbrød
🫓 En klassiker i det græske køkken: Fladbrød serveres ofte sammen med gyros, souvlaki og tzatziki.
🔥 Ingen ovn nødvendig: Græske fladbrød kan tilberedes direkte på en varm pande, hvilket giver dem en lækker, gylden overflade.
🥙 Perfekte til fyld: Brødene kan bruges til at lave hjemmelavede wraps med kød, grøntsager og dressing.
🫒 Smagen af Middelhavet: En smule olivenolie i dejen kan give brødene en ekstra lækker smag og en blød konsistens.
🌾 Mel gør forskellen: Hvedemel giver fladbrødene deres smidige struktur, så de er nemme at folde omkring fyldet.
🇬🇷Pita eller fladbrød? Græsk pita er typisk blød og uden den store indvendige lomme, som man ofte forbinder med andre typer pitabrød.
😋Også gode dagen efter: Har du fladbrød til overs, kan du varme dem kort på panden og servere dem igen. De kan også fryses til en anden dag.
















0 kommentarer