Gær blandes med sukker, vand, salt, olivenolie og mælk. Rør til gæren er opløst.
Tilføj melet lidt af gangen imens dejen røres. Hvis du bruger røremaskine, så skal den røres ved lav hastighed. Når alt melet er i dejen, æltes den ved mellem hastighed i 5-10 minutter, til den slipper skålens kanter. Dejen skal være let blød, men uden at være klistret. Du kan også sagtens ælte dejen i hånden.
Lad dejen hæve tildækket i 1 time eller til dejen er hævet til cirka dobbelt størrelse.
Del dejen i 8 lige store stykker. Form hvert stykke let rundt, og rul dem ud på et meldrysset bord, med en kagerulle, til cirka 5 mm. tykkelse. Prik brødene med en gaffel, så de ikker puffer helt op som pitabrød.
Varm en pande op til middel til høj varme. (Fx til 8 ud af 12).
Når stegepanden er blevet varm, bages fladbrødene et ad gangen. De skal have ca. 2 minutter på hver side.
Efterhånden som fladbrødene bliver færdige kommes de på en tallerken. Dæk dem med et rent viskestykke, så de holder sig varme og bløde.
Tips og noter
Pas på brødene ikke får for lang tid på panden. Brødene skal være bløde og ikke sprøde. Ellers kan de ikke foldes, som græske fladbrød skal kunne.
Næringsberegningen er for 8 brød. Hvis du vil have næringsindholdet for ét brød skal ddu dividere med 8. Fx 1875 kacl : 8 = 234 kacl.
De græske fladbrød kan sagtens bages, køles ned og genopvarmes et par minutter i ovnen.