Giv din stemme.

5 fra 1 stemme

Rosinboller – nemme og lækre  er en klassisk favorit blandt børn og voksne, og det med god grund. Disse bløde og saftige boller er fyldt med søde rosiner, der tilføjer en lækker sødme til hver en bid.

For at lave de nemme og lækre rosinboller skal du starte med at blande en klassisk bolledej. Når dejen er glat og elastisk, tilsættes de gyldne rosiner, der spreder deres søde smag i hele dejen.

Efter hævning formes dejen til små boller og bages i ovnen, indtil de er gyldne og duftende. Server dem varme med lidt smør eller nyd dem kolde som en lækker snack.

Rosinboller er perfekte til morgenmad, eftermiddagste eller som en sød godbid til enhver lejlighed. Der er intet som duften af friskbagte rosinboller til at sprede glæde og hygge i hjemmet. Velbekomme. 

 

Se flere bageopskrifter her.
Rosinboller - nemme og lækre
5 fra 1 stemme
Forberedelsestid 30 minutter
Tilberedningstid 15 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 1 portion(er) á 16 boller
Kalorier pr. portion 3398

Ingredienser

Dej

  • 50 g gær
  • ½ dl vand - lunkent
  • 3 dl mælk
  • 4 tsk sukker
  • 1 tsk kardemomme
  • ½ tsk salt
  • ½ dl olie
  • 10 dl hvedemel
  • 150 g rosiner

Pensling

  • 1 æg
  • ½ tsk salt

Sådan gør du
 

  • Start med at sætte rosinerne i blød i vand.
  • Gæren opløses i det lunkne vand.
  • Tilsæt mælk, sukker, kardemomme, salt, olie og hvedemel. Dog kun halvdelen af melet. Ælt dejen sammen.
    Jeg bruger en røremaskine. Men du kan sagtens gøre det med håndkraft.
  • Tilsæt mere mel indtil at dejen slipper skålen. Ælt dejen godt igennem. Gærdeje som denne har bedst af at blive æltet i ca. 10 minutter. Det giver en luftigere og lettere bolle.
  • Hæld vandet fra rosinerne, og ælt dem ind i dejen.
  • Tril dejen ud til en pølse og del den i 16 lige store stykker.
  • Form bollerne og stil dem på en bageplade på et stykke bagepapir
  • Dæk bollerne til med et rent viskestykke og stil dem til hævning et lunt sted i 10-20 minutter.
  • Pisk ægget sammen med en gaffel og en halv tsk salt.
  • Pensel bollerne med det sammenpiskede æg.
  • Bag bollerne i 10-12 minutter ved 225℃ almindelig ovn.

Tips og noter

  • Det er den samme opskrift som vi bruger til snobrød. Det giver nogle virkelig lækre snobrød. Hvis dejen laves i god tid, så skal man blot reducere mængden af gær i dejen. Det skyldes at dejen hæver i længere tid.
  • Spis bollerne varme med smør. Det er virkelig lækkert.
  • Hvis du tager mælken direkte i køleskabet, så er det en god ide at give den 15-30 sekunder i mikroovnen, så den ikke er køleskabskold. Det får bollerne til at hæve flottere.
  • 10 dl mel svarer til 600 g mel.
  • Kom eventuelt lidt vanilje i. Det er der mange der godt kan lide. 

Næringsindhold

Serving: 1portionKalorier: 3398kcalKulhydrater: 618gProtein: 86gFedt: 67gMættet fedt: 14gFlerumættet fedt: 32gEnkeltumættet fedt: 15gTransfedt: 1gKolesterol: 189mgNatrium: 2642mgKalium: 2708mgFiber: 31gSukker: 34gVitamin A: 561IUVitamin C: 9mgCalcium: 557mgJern: 35mg
Udskriv opskrift

2 Kommentarer

  1. 5 stars
    Ser lækkert ud

    Svar
    • Tak. De er rigtig gode.

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering