Pulled pork burger er den perfekt sammensætning af det lækreste møre kød, sprødt coleslaw og en nybagt burgerbolle.Man skulle næste tro, at de 3 ting var skabt for hinanden.

Hjemme hos os elsker vores søn at invitere alle vennerne til grillhygge, hvor en af favoritterne er at servere pulled pork burger med hjemmelavede fritter. 

Så vil du imponere dine gæster, så prøv denne opskrift. Det er relativ nemt at lave, dog kræver det lidt planlægning, da kødet skal marinere fra aftenen før og så skal kødet stege i min. 10 timer. Kødet passer heldigvis sig selv, så i mellemtiden kan du bage burgerbollerne og lave coleslaw. Har du ikke helt tid til dette, så se vores andre retter der er lavet på grillen. Velbekomme.

Pulled pork burger
5 fra 1 stemme
Samlet tid 1 day 12 timer
Antal 12 burgere
Kalorier pr. portion 474

Ingredienser

Burgerboller

  • 3 dl mælk
  • 50 g gær
  • 1 stk æg
  • 450 g hvedemel
  • 2 tsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 75 g smør
  • 1 stk æg - tilpensling
  • 2 spsk sesamfrø

Pulled pork

  • 2 kg nakkefilet
  • 2 spsk brun farin
  • 1 spsk sukker
  • 1 spsk paprika
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • ½ tsk cayennepeber
  • ½ tsk chilipulver
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk løgpulver
  • 1 tsk hvidløgspulver

Coleslaw

  • ½ lille hvidkål
  • 3 gulerødder
  • 1 dl creme fraiche
  • 1 dl mayonnaise
  • 1 tsk honning
  • 1 spsk dijon sennep
  • 1 spsk eddike - - lys eddike - f.eks. hvidvinseddike eller æblecidereddike
  • 1 tsk sukker
  • salt
  • peber

Sådan gør du
 

Burgerboller

  • Varm mælken til 30 °C i en gryde eller mikroovn. Den må ikke være varmere, da det kan dræbe gæren
  • Hæld mælken i en stor skål og smulder gæren ned i mælken. Opløs gæren under omrøring. Du kan med fordel bruge en røremaskine. På røremaskine skal du bruge dejkrogen og røre det ved lav hastighed.
  • Nu skal æg, salt, sukker og mel tilsættes. Laver du det i hånden, så tilsættes melet lidt efter lidt indtil dejen bliver fast nok til at ælte. Dejen er ret tynd, det skal den være. Dejen skal æltes godt igennem. Minimum i 10 minutter. Det er vigtigt for at få boller der er lugtige.
    I røremaskine røres dejen ved middel hastighed i 10 minutter
  • Skålen dækkes til med låg, viskestykke eller noget andet og stilles til hævning et lunt sted i 20 minutter
  • Dejen tages ud og deles i 12 lige store stykker. Dejen skal ikke æltes igen.
  • Hvert stykke formes som en flad bolle på ca. 10 cm i diameter og stilles på en bageplade med pagepapir
  • Pensel med sammenpisket æg og drys med sesamfrø
  • De skal nu dækkes til igen og hæve i ca 30 minutter. Brug evt. en anden bradepande som låg
  • Burgerbollerne bages ved 220 °C almindelig ovn i ca. 10 minutter

Pulled pork

  • Alle krydderierne kommes i en skål og blandes godt til en dry rub.
  • Kødet gnubes med dry rub og lægges i en stegeso med låg. Hvis der er overskydende rub, så gem dette til kødet er stegt.
  • Nakkefileten stilles i køleskabet til næste dag.
  • Nakkefileten sættes i ovnen. Den skal have 10-12 timer ved 110°C almindelig ovn.
  • Nakkefileten tages ud af ovnen ca. 30 minutter inden servering.
  • Den skal hvile utildækket i 15 minutter.
  • Du river kødet fra hinanden med 2 gafler, mens kødet stadig ligger i stegesoen. Du må endelig ikke fjerne væden. Efter kødet er skilt ad skal det hvile yderligere 10-15 minutter. Kødet suger al væden til sig igen.
  • Det overskydende dry rub hældes oven på kødet. Kødet er klar til servering.

Coleslaw

  • Hvidkålen snittes fint.
  • Gulerødderne rives på den grove side på en rivejern.
  • Creme fraiche, mayonnaise, honning, sennep, eddike, sukker, salt og peber røres sammen i en skål til en marinade.
  • Hvidkål, gulerødder og marinade vendes i en stor skål til det er godt blandet.
  • Coleslawen stilles på køl, hvor den trækker i mindst en time inden servering.

Tips og noter

Burgerboller
  • De færdige burgerboller kan fryses ned. Kom dem i en frysepose.
  • Hvis du ikke kan tåle mælk, så kan du erstatte mælken med vand. Det bliver stadig nogle utrolig lækre boller. Det forkorter dog holdbarheden en anelse.
  • Du kan bruge bollerne direkte fra fryseren. Du fugter bollen med lidt koldt vsnd og varmer den i ovenen ved 175 grader.
  • Prøv at tilsætte en tsk. bageenzym til brødet. Det giver et endnu lettere brød og forlænger holdbarheden. Bageenzym tilsættes sammen med melet.
Pulled pork 
  • Opskriften passer til ca. 12 pulled pork burgere. Det passer med mad til ca. 6 personer.
  • Hvis du serverer dem sammen med f.eks. pommesfritter og andet kan der være mad til endnu flere mennesker. Hvis de er en del af en grillbuffet, så kan du bruge mindre burgerboller og derved få flere burgere.
  • Du kan også lave pulled pork på grillen. Se her hvordan.
Coleslaw
  • Prøv at tilsætte en teske spidskommen. Det giver en dejlig smag til din coleslaw.
  • Coleslaw kan sagtens laves dagen i forvejen. Den opbevares på køl.
  • Coleslaw kan holde sig 3 - 4 dage i køleskabet.
  • Du kan godt bruge spidskål istedet for hvidkål.
  • Hvis du vil have en mager udgave, så kan du erstatte mayonnaise med creme fraiche eller skyr.
 

Næringsindhold

Serving: 1burgerKalorier: 474kcalKulhydrater: 40gProtein: 27gFedt: 22gMættet fedt: 8gFlerumættet fedt: 5gEnkeltumættet fedt: 7gTransfedt: 0.2gKolesterol: 114mgNatrium: 817mgKalium: 598mgFiber: 3gSukker: 8gVitamin A: 3161IUVitamin C: 13mgCalcium: 95mgJern: 4mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering