Fyldte peberfrugter med oksekød er en ret med masser af smag og masser af struktur. Det er peberfrugter fyldt med en lækker kødsauce og toppet med ost. Vi serverer som regel denne ret med kogte ris.

Denne opskrift var meget populær i 1980’erne. I det hele taget var det populært med fyldte grøntsager. Det kunne være alt muligt slags fyld i alle mulige grøntsager. Jeg synes, at denne ret stadig har sin plads. Det er en børnevenlig og velsmagende ret. Den er også relativt budgetvenlig.

 

Hvis du kan lide vores opskrifter, så ville det hjælpe os meget, at du følger os på de sociale medier. Du finder os på facebook, instagram, youtube eller pinterest.

 

Find inspiration til aftensmaden her.
Fyldte peberfrugter med oksekød
5 fra 2 stemmer
Samlet tid 1 time
Antal 4 personer
Kalorier pr. portion 433

Ingredienser

Kødsauce

  • 500 g hakket oksekød
  • 1 stk løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 ds hakkede tomater
  • 1 spsk tomatpure
  • 2 tsk timian
  • 1 tsk basilikum
  • ½ tsk chilipulver
  • ½ tsk cayennepeber
  • 1 tsk sukker
  • ½ tsk peber
  • 1 tsk salt

Øvrige

  • 4 stk peberfrugter - store
  • 100 g revet ost

Sådan gør du
 

  • Løget pilles og skæres i tern.
  • Steg løget ved middel varme i en gryde i 1-2 minutter.
  • Kom kødet i gryden og steg videre, indtil kødet har fået farve. Til at starte med kan der trække lidt vædske ud af kødet, men det fordamper og kødet burde tage farve. Pas på det ikke brænder på.
  • Tilsæt flåede tomater, tomstpure, timian, basilikum, cayennepeber, chili, sukker, salt og peber. Rør saucen sammen.
  • Skru ned til lav varme. Lad rette simre i 10-15 minutter uden låg.
  • Hvidløget hakkes fint eller presses med en hvidløgspresser og tilsættes.
  • Peberfrugterne skæres over og kernehuset fjernes. Placer peberfrugter på et ovnfast fad, der er smurt med en smule olie.
  • Fyld peberfrugterne med kødsaucen. Drys med ost.
  • Peberfrugterne bages i en forvarmet ovn ved 175℃ i 25-30 minutter.
  • Drys eventuelt med lidt finthakket persille inden servering. Serveres med ris eller pasta.

Tips og noter

  • Hvis peberfrugterne er små skal du bruge flere. Op til dobbelt så mange. Hvis de er store, skal du selvfølgelig bruge færre.

Næringsindhold

Serving: 1portionKalorier: 433kcalKulhydrater: 10gProtein: 28gFedt: 31gMættet fedt: 13gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 13gTransfedt: 2gKolesterol: 109mgNatrium: 984mgKalium: 644mgFiber: 2gSukker: 5gVitamin A: 699IUVitamin C: 21mgCalcium: 198mgJern: 4mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering