Chokolademuffins er virkelig nemme at bage og smager utroligt lækkert. Denne opskrift giver nogle lækre svampede muffins, som smager helt vildt godt.
Dette er helt klassiske chokolademuffins. De er fyldt med kakao og mørk chokolade. De har en lækker blød og svampet konsistens. De er virkelig gode. Det er måske verdens bedste muffins.
Muffin er oprindelig et amerikansk bagværk. I USA har de været bagt siden 1800-tallet. Det var først i slutningen af 1900-tallet at muffins kom til Danmark. De er siden blevet utroligt populære. Dette er opskriften på den klassiske chokolademuffin. Velbekomme.
Hvis du kan lide vores opskrifter, så ville det hjælpe os meget, at du følger os på de sociale medier. Du finder os på facebook, instagram, youtube eller pinterest.
Du finder flere opskrifter på kage her.
Ingredienser
- 200 g hvedemel
- 200 g sukker
- 50 g kakaopulver
- 3 tsk bagepulver
- ½ tsk salt - groft
- 2 dl mælk
- 2 stk æg
- 100 g smør - smeltet
- 150 g chokolade - mørk
Sådan gør du
- Mel, sukker, kakaopulver, bagepulver og salt blandes sammen i en stor skål. Der laves en fordybning i midten.
- Mælk og æg piskes let sammen med en gaffel i en lille skål.
- Chokoladen hakkes groft.
- Hæld mælk, æg og det smeltede smør ned til melblandingen. Rør dejen let sammen med en dejskraber og vend ⅔ af chokoladestykkerne i. Undlad at røre for meget. Der må gerne være lidt klumper.
- Dejen fordeles i muffinsforme og de resterende chokoladestykker placeres ovenpå. Brug papir muffinsforme i en muffin bageplade.
- Kagerne stilles i en forvarmet ovn. De skal bage ved 225℃, efter 5 minutter skrues ned til 175℃ og de bages i yderligere 15 minutter.Lad kagerne køle af i formen.
Tips og noter
- Jeg bruger en muffinform i metal. Det giver høje og pæne muffins. Den stabile muffinform forhindrer dine muffins i at "flyde ud" og blive flade.
- For nemhed skyld kommer jeg papirforme ned i metalformen. Det gør det nemmere at fjerne og opbevare kagerne.
- Bagetid: 5 min. ved 225° - traditionel ovn. Derefter 15 min. ved 175° - traditionel ovn. I alt 20 minutter.
- Det er vigtigt at man ikke rører for meget, da det går ud over hævningen. Kagerne vil flade, istedet for den flotte runde form som man forbinder med amerikanske muffins.
- Erstat gerne mælk med kærnemælk for ekstra svampede muffins.
0 kommentarer