Cheesecake med påskepynt er en virkelig lækker og cremet cheesecake. Den vil helt sikkert bringe smil og glæde blandt dig, din familie og dine gæster. Herhjemme elsker vi cheesecake, gør du også det? Så imponer dine gæster med denne flotte påske cheesecake med lemoncurd.

Kagen består at en kiksebund, en oste-/vanille- fromage og til sidst et låg af lemoncurd. Pyntet med marcipan/chokoladeæg, spiselige blomster og lidt citrontimian.

Cheesecake har sin oprindelse i det gamle Grækenland. Man har optegnelser der er mere end 4000 år gamle, der tyder på at de spiste en form for cheesecake. Den cheesecake vi spiser i dag er dog mest blevet udviklet i Amerika. Denne opskrift er dog tilpasset, så den er som vi kan lide den hjemme hos os.

Se evt. vores andre opskrifter til påske her.

Denne cheesecake med påskepynt skal laves i flere trin, så der er lidt arbejde med den, men resultatet er ikke til at stå for. Velbekomme.

Cheesecake med påskepynt
4.5 fra 2 stemmer
Forberedelsestid 1 time
Hviletid 1 day
Samlet tid 1 day 1 time
Antal 10 portioner
Kalorier pr. portion 879

Ingredienser

Bund

  • 150 g smør
  • 300 g digestive kiks

Fromage

  • 400 g flødeost natural - f.eks. philadelphia
  • 2 dl flormelis
  • 2,5 dl crème fraiche
  • 2 stk pasteuriserede æggeblommer - Svarer til 1 bæger
  • 1 stk citron - saft og skal
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1,5 stk pasteuriserede æggehvider - Svarer til 1 bæger
  • 2,5 dl piskefløde
  • 4 blade husblas

Lemoncurd

  • 1,5 dl citronsaft - Svarer til saft fra ca. 2 citroner
  • 100 g smør
  • 200 g sukker
  • 2 stk æg
  • ½ stk citron - skal herfra

Pynt

  • 18 stk dragé påskeæg
  • 50 g pistacienøddekerner - finthakkede, grønne usaltede
  • 2 tsk Citrontimian
  • 25 stk hornvioler - eller andre spiselige blomster

Sådan gør du
 

Bund

  • Knus kiksene.
  • Smelt smøret.
  • Bland det smeltede smør og de knuste kiks.
  • Spænd et stykke bagepapir fast mellem ring og bund i en springform på ca. 22 cm i diameter. Beklæd formen med lagkageplast. Klip det overskydende bagepapir af.
  • Fordel kiksemassen i springformen. Lad massen komme lidt op ad siden. Dæk formen til og lad den hvile i køleskabet mens du laver fromagen.

Fromage

  • Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 min.
  • Pres cirtonen og varm citronsaften op. Træk husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved og smelt den i den varme citronsaft. Lad cirtonsaften køle lidt af mens du rører resten sammen.
  • Æggehvider piskes stive i en skål for sig selv. Det tager ret lang tid. Typisk omkring 10 minutter.
  • Piskefløden piskes stiv i en skål for sig. Det er noget hurtigere.
  • I endnu en skål røres flødeosten og flormelis sammen med et piskeris. Jeg bruger en køkkenmaskine, men du kan også bruge en håndpisker. Det skal piskes til en ensartet masse.
  • Tilsæt crème fraiche, revet citronskal, vaniljesukker og æggeblommer. Rør videre til det er samlet godt.
  • Tilsæt den afkølede citronsaft med husblas og rør sammen.
  • Nu vendes Den piskede fløde og de stive æggehvider i. Det er vigtigt at der ikke røres, da det vil slå al luften ud igen. Det skal vendes forsigtigt sammen.
  • Fromagen fordeles forsigtigt i spingformen oven på bunden. Spingformen stilles tildækket i køleskabet til næste dag.

Lemoncurd

  • Pisk citronsaft, citronskal, æg og sukker sammen i en gryde og varm det langsomt op ved lav varme til 65 grader - under konstant omrøring.
  • Skær smørret i tern og pisk ternene i lidt ad gangen. Pas på at temperaturen ikke kommer over 80 grader. Brug evt. et termometer.
  • Hæld den varme creme gennem en sigte, så citronskal og evt. klumper sigtes fra.
  • Kom Lemoncurden i et rent skoldet glas. Sæt i køleskabet til den er helt afkølet.

Pynt

  • Tag kagen ud af formen og fjern lagkageplast og stil den på et fad.
  • Smør forsigtigt lemoncurd på kagen. Lemoncurden fordeles i et tyndt lag.
  • Pynt med pistaciekerner, dragé påskeæg, citrontimian og de spiselige blomster lige inden servering.

Tips og noter

  • 1 lille vaniljestang svarer ca. til 1 tsk. vaniljepasta eller 2 tsk. vaniljesukker. Du kan derfor erstatte vanljestangen med 2 tsk. vaniljesukker
  • Hvis du kan lide vores opskrifter, tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Næringsindhold

Serving: 1portionKalorier: 879kcalKulhydrater: 81gProtein: 11gFedt: 59gMættet fedt: 34gFlerumættet fedt: 4gEnkeltumættet fedt: 14gTransfedt: 1gKolesterol: 196mgNatrium: 510mgKalium: 247mgFiber: 2gSukker: 61gVitamin A: 1803IUVitamin C: 13mgCalcium: 140mgJern: 2mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

Trackbacks/Pingbacks

  1. Lemoncurd - Sydhavnsbloggen - […] Vi har også med stor succes brugt lemoncurd som glace på en cheesecake. […]

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering