Duften af nybagte boller er noget at det bedste som findes.
Hjemme hos os, elsker vi nybagte boller en søndag morgen, men ofte kan vi ikke vente på at dejen skal hæve i 1 time eller mere. Så derfor er vi særligt glade for denne opskrift på boller.
Bollerne bliver utroligt lækre og luftige. Der er hurtige at bage og smager virkelig godt. De er også rigtige gode dagen efter.
Så elsker du også nybagte boller, så giv denne opskrift et forsøg.
Ingredienser
Dej
- 50 g gær
- ½ dl vand - lunkent
- 3 dl mælk
- 5 tsk sukker
- ½ tsk salt
- ½ dl olie
- 10 dl hvedemel
Pensling
- 1 æg
- ½ tsk salt
Sådan gør du
- Gæren opløses i det lunkne vand.
- Tilsæt resten af ingredienserne, dog kun halvdelen af melet. Ælt dejen sammen.Jeg bruger en røremaskine. Men du kan sagtens gøre det med håndkraft.
- Tilsæt mere mel indtil at dejen slipper skålen. Ælt dejen godt igennem. Gærdeje som denne har bedst af at blive æltet i ca. 10 minutter. Det giver en luftigere og lettere bolle.
- Tril dejen ud til en pølse og del den i 16 lige store stykker.
- Form bollerne og stil dem på en bageplade på et stykke bagepapir
- Dæk bollerne til med et rent viskestykke og stil dem til hævning et lunt sted i 10-20 minutter.
- Pisk ægget sammen med en gaffel og en halv tsk salt.
- Pensel bollerne med det sammenpiskede æg.
- Bag bollerne i 10-12 minutter ved 225 grader almindelig ovn.
Tips og noter
- Det er den samme opskrift som vi bruger til snobrød. Det giver nogle virkelig lækre snobrød. Hvis dejen laves i god tid, så skal man blot reducere mængden af gær i dejen. Det skyldes at dejen hæver i længere tid.
- Spis bollerne varme med smør. Det er virkelig lækkert.
- Hvis du tager mælken direkte i køleskabet, så er det en god ide at give den 15-30 sekunder i mikroovnen, så den ikke er køleskabskold. Det får bollerne til at hæve flottere.
- 10 dl mel svarer til 600 g mel.
- Kom eventuelt kardemomme eller vanilje i. Det er der mange der godt kan lide.
0 kommentarer