Tilsæt resten af ingredienserne, dog kun halvdelen af melet. Ælt dejen sammen.Jeg bruger en røremaskine. Men du kan sagtens gøre det med håndkraft.
Tilsæt mere mel indtil at dejen slipper skålen. Ælt dejen godt igennem. Gærdeje som denne har bedst af at blive æltet i ca. 10 minutter. Det giver en luftigere og lettere bolle.
Tril dejen ud til en pølse og del den i 16 lige store stykker.
Form bollerne og stil dem på en bageplade på et stykke bagepapir
Dæk bollerne til med et rent viskestykke og stil dem til hævning et lunt sted i 10-20 minutter.
Pisk ægget sammen med en gaffel og en halv tsk salt.
Pensel bollerne med det sammenpiskede æg.
Bag bollerne i 10-12 minutter ved 225 grader almindelig ovn.
Tips og noter
Det er den samme opskrift som vi bruger til snobrød. Det giver nogle virkelig lækre snobrød. Hvis dejen laves i god tid, så skal man blot reducere mængden af gær i dejen. Det skyldes at dejen hæver i længere tid.
Spis bollerne varme med smør. Det er virkelig lækkert.
Hvis du tager mælken direkte i køleskabet, så er det en god ide at give den 15-30 sekunder i mikroovnen, så den ikke er køleskabskold. Det får bollerne til at hæve flottere.
10 dl mel svarer til 600 g mel.
Kom eventuelt kardemomme eller vanilje i. Det er der mange der godt kan lide.