Bøf stroganoff er en klassisk dansk ret. Det er en rigtig lækker simreret. Vi serverer den med kartoffelmos eller kogte kartofler. Det er også lækkert med dampede grøntsager til og et lækkert flütes.

Kogetiden kommer meget an på den udskæring af kød man bruger. De lidt billigere udskæringer kræver ofte en længere kogetid. Kogetiden kan således være helt oppe på 2-3 timer. Det er til gengæld også de udskæringer der giver mest smag. Det er derfor klart dem man skal gå efter. Lidt dyrere udskæringer giver til gengæld en kortere kogetid. Så kan kogetiden være på under en time. Uanset så koger man retten til kødet er mørt. Smag på det undervejs.

Vi håber, at du kan lide den opskrift. Velbekomme.

 

Du finder flere simreretter her.
Bøf stroganoff
5 fra 1 stemme
Samlet tid 2 timer
Antal 4 personer
Kalorier pr. portion 1295

Ingredienser

  • 150 g bacon
  • 10 g smør
  • 2 spsk olie
  • 600 g oksekød i strimler
  • 3 spsk hvedemel
  • 3 spsk paprika - mild
  • 1 tsk salt - groft
  • 1 tsk peber - friskkværnet
  • 250 g champignoner
  • 3 stk løg
  • 3 dl bouillon - okse- eller kalvebouillon
  • 2 spsk tomatpuré - koncentreret
  • 3 stk laurbærblade
  • 2 dl piskefløde

Sådan gør du
 

  • Kødet skæres i tynde strimler.
  • Paprika, mel, salt og peber røres sammen i en skål. Kødstrimlerne vendes i blandingen.
  • Baconen steges ved middel varme i en stegegryde. Tag bacon op og placer på fedtsugende papir.
  • Kødet brunes på alle sider i gryden i olivenolie og smør. Det tages derefter op og lægges til side.
  • Løgene skæres i tern og champignoner skæres i skiver.
  • Løg og champignoner brunes i gryden i ca. 3-4 minutter.
  • Kom bacon og kød tilbage i gryden til grønstsagerne. Tilsæt tomatpuré, bouillon og laurbærblade. Læg låg på gryden og lad den simre i en times tid. Tilføj mere bouillon, hvis retten bliver for tør.
  • Kogetiden varierer efter hvilken udsæring af kød man anvender. Det skal koge til kødet er mørt. Det er typisk 1-2 timer.
  • Fløde tilsættes og retten koger i yderligere 2-3 minutter. Smag til med salt og peber.
  • Serveres med kartoffelmos eller kogte kartofler.

Tips og noter

  • Du kan bruge flere forskellige udskæringer. Det hedder ofte skært oksekød, okseinderlår, klump eller stroganoff, når du køber det i supermarkedet. Andre udskæringer kan dog også bruges.
  • Kogetiden varierer efter den udskæring man bruger den kan være 1-3 timer. Man koger indtil kødet er mørt.
  • Vi serverer bøf stroganoff med kartoffelmos og pynter med lidt persille. Man kan også sagtens servere med kogte kartofler.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 1295kcalKulhydrater: 22gProtein: 45gFedt: 116gMættet fedt: 59gFlerumættet fedt: 12gEnkeltumættet fedt: 38gTransfedt: 0.1gKolesterol: 323mgNatrium: 1743mgKalium: 1299mgFiber: 4gSukker: 11gVitamin A: 5240IUVitamin C: 10mgCalcium: 199mgJern: 6mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering