Banankage er en nem og lækker kage. Denne kage er tilberedt med banan som primær ingrediens og ellers med alle de typiske kageingredienser. Kagen er super lækker, svampet, fugtig og med masser af smag af banan. 

Det kan være rigtig lækkert at komme nødder eller chokolade i dejen. Det har vi dog ikke gjort i denne opskrift. Dette er den helt enkle opskrift. Hvis du har mod på det, så kan du tage 50-100 g valnødder og 50-100 g mørk chokolade. Hakke det og vende det i dejen sammen med bananerne.

Husk når du bager med bagepulver, så skal man være meget forsigtig. Det betyder at man skal ikke trampe i nærheden af komfuret og man skal ikke åbne ovnen. Man skal også være forsigtig når man tager kan ud af ovnen. Ellers risikerer man at kagen falder sammen på midten. Man skal være meget forsigtig indtil at kagen er kølet af.

Jeg håber, at du vil nyde denne opskrift. Velbekomme.

 

Du finder flere opskrifter på kager her.
Banankage
4 fra 1 stemme
Forberedelsestid 15 minutter
Tilberedningstid 55 minutter
Samlet tid 1 time 10 minutter
Antal 1 kage
Kalorier pr. portion 2983

Udstyr

  • 1 brødform (1,4 liter)

Ingredienser

Banankage

  • 100 g smør
  • 3 stk æg
  • 170 g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 150 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 3 stk bananer - (4 hvis de er meget små)

Topping

  • 100 g Mørk chokolade

Sådan gør du
 

Banankage

  • Smørret smeltes i en gryde eller i mikroovnen. Stil det smeltede smør til afkølning på køkkenbordet.
  • Æg, sukker og vaniljesukker piskes til en lys og luftig æggesnaps med en håndmikser
  • Mel og bagepulver blandes og vendes forsigtigt i dejen skiftevis med det smeltede smør.
  • De mosede bananer vendes i dejen.
  • Dejen hældes i en smurt brødform.
  • Kagen bages nederst i en forvarmet ovn ved 170°C i 55 minutter.
  • Vend banankagen ud på en bagerist og lad den køle af.

Topping

  • Placer kagen med undersiden opad på et fad.
  • Smelt chokoladen i et vandbad.
  • Den smeltede chokolade fordeles på kagen.
  • Pynt eventuelt med hakkede valnødder.

Tips og noter

  • Det kan være super lækkert med chokoladestykker i kagen. Du tager simpelhen og hakker 50 gram mørk chokolade og vender det i samtidig med bananerne.
  • Det kan være lækkert at pynte kagen med hakkede valnødder.
  • Denne kage skæres ud til 12-16 stykker.
  • Server gerne friske bær med din kage. Særligt jordbær og blåbær fungerer godt med denne kage efter min mening.
  • Denne kage kan godt fryses. Den skal tø op på køkkenbordet. Vær opmærksom på at den er ret lang tid om at tø op.
  • Denne kage opbevares bedst ved stuetemperatur i en tæt beholder. Den holder sig nemt frisk et par dage efter bagning.

Næringsindhold

Serving: 1kageKalorier: 2983kcalKulhydrater: 424gProtein: 43gFedt: 139gMættet fedt: 82gFlerumættet fedt: 8gEnkeltumættet fedt: 40gTransfedt: 3gKolesterol: 706mgNatrium: 1274mgKalium: 1638mgFiber: 23gSukker: 255gVitamin A: 3438IUVitamin C: 31mgCalcium: 378mgJern: 11mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering