Guacamole er en utrolig lækker og velsmagende avocado dip. Den er rigtig lækker til nachos, chips eller grøntsagsstave. Vi bruger den også som smørelse til sandwich, bagels eller burgere. Den er også lækker som tilbehør til salater. Det er en lækker og cremet dip, som er fuld af smag.
Guacamole er en traditionel mexicansk dip eller sauce. Den er lavet af avocadoer som moses. Derudover tilsættes ofte løg, tomatpuré, hvidløg, limesaft, citron, koriander, jalapeños creme fraiche, cayennepeber og chili. Denne opskrift er som vi laver den hjemme hos os. Jeg håber, at den også falder i din smag. Velbekomme.
Se også vores opskrift på hjemmelavet salsa her.
Ingredienser
- 2 stk avocado
- 2½ spsk creme fraiche 18%
- ½ lille skalotteløg
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk citronsaft
- ½ tsk cayennepeber
- 1 tsk salt
- ½ tsk peber
Sådan gør du
- Halver dine avocadoer og skrab frugtkødet ned i en skål. Mos med en gaffel indtil det har en blød cremet konsistens.
- Løget pilles og hakkes meget fint.
- Tilsæt resten af ingredienserne til skålen med avocado. Rør til det er blandet godt.
- Lad gerne din guacamole hvile 30 minutter i køleskabet inden servering.
Tips og noter
- Guacamole er en traditionel mexicansk dip eller sauce. Den er lavet af avocadoer som moses. Derudover tilsættes ofte løg, tomatpuré, hvidløg, limesaft, citron, koriander, jalapeños creme fraiche, cayennepeber og chili.
- I stedet for skalotteløg kan du sagtens bruge rødløg eller almindeligt løg. Du skal dog være opmærkom på at især almindelige løg er lidt stærkere i smagen.
- Hvis du ønsker en mere smooth guacamole, så kan du blende den med en stavblender.
- Hvis du kommer stenene fra avocadoen ned i din guacamole, så hjælper det din guacamole til at holde farven, så den ikke bliver brun.
- Du kan sagtens undvære creme fraiche. Det giver dog en lækker cremet konsistens.
- Du kan selvfølglig sagtens bruge creme fraiche 9% eller skyr for en fedtfattigere udgave.
- Du kan sagtens bruge lime i stedet for citronsaft.
0 kommentarer