Salsa – hjemmelavet er utroligt lækkert. Har man først lavet sin egen salsa, så køber man ikke færdiglavet salsa mere. Det er ufattelig nemt at lave og så smager det bare mange gange bedre end nogen salsa man kan købe.

Man kan bruge de grøntsager man bedst kan lide. Der er selvfølgelig tomat i. Derudover kan man bruger peberfrugter, agurk, frisk chili og andre grøntsager, hvis man har nogle favoritter. Man kan bruge de krydderier som man elsker. Her er en rigtig god opskrift. Hvis man kan lide den meget stærk, så kan man komme lidt ekstra chili i. Hvis man vil have den meget mild, så kommer man lidt mindre chili i. Hvis man vil have en mere intens tomatsmag, så kommer man lidt tomatpuré i. Man kan variere den, så den bliver præcis som man gerne vil have den. Dette er som jeg godt kan lide den. Velbekomme.

 

Savner du idéer til forretter, så finder du dem her.
Salsa - hjemmelavet
5 fra 3 stemmer
Samlet tid 15 minutter
Antal 1 glas
Kalorier pr. portion 232

Ingredienser

  • 250 g tomater
  • ½ lille løg
  • ¼ stk grøn peberfrugt - kan udelades
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 tsk citronsaft
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk chiliflager - tørret
  • ½ tsk chilipulver
  • ½ tsk cayennepeber
  • ½ tsk peber
  • 1 tsk salt

Sådan gør du
 

  • Tomaterne hakkes fint i tern.
  • Løget pilles og skæres i små tern.
  • Alle ingredienserne blandes sammen i en skål.
  • Mos et par gange med en gaffel. Det hjælper med at frigive saft og smag.
  • Lad gerne din salsa stå og hvile på køkkenbordet i 30 minutter inden servering. Det vil frigive en masse smag. Velbekomme.

Tips og noter

  • Det kan være rigtig lækkert at tilføje nogle friske krydderurter. Det kan være persille, koriander, timian eller noget helt fjerde. Brug din favorit.
  • I stedet for skalotteløg kan du sagtens bruge rødløg eller almindeligt løg. Du skal dog være opmærkom på at især almindelige løg er lidt stærkere i smagen.
  • Du kan bruge alle typer tomater. Det betyder ikke så meget om det er bøftomater, cherrytomater eller blommetomater. De er alle gode.
  • Brug friske modne tomater. Det giver den bedste smag.
  • Brug mere eller mindre chili efter smag. Det er forskelligt hvor stærk man kan lide sin smag. Vær dog opmærksom på at din salsa bliver stærkere i smagen når den har hvilet lidt.
  • Hvis du opbevarer din salsa i et tæt glas i køleskabet, så kan den holde sig 3-4 dage.

Næringsindhold

Serving: 1glasKalorier: 232kcalKulhydrater: 24gProtein: 4gFedt: 15gMættet fedt: 2gFlerumættet fedt: 2gEnkeltumættet fedt: 11gNatrium: 2426mgKalium: 824mgFiber: 6gSukker: 13gVitamin A: 3524IUVitamin C: 67mgCalcium: 65mgJern: 2mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering