Kylling i hvidvinssauce er en ret med masser af smag. Første gang vi fik denne ret var i Spanien og den er hurtigt blevet en del af vores favoritter herhjemme. 

Kylling i hvidvinssauce er en god hverdagsret, da den består af få ingredienser – kylling, hvidvin, timian, hvidløg og hønsebouillon. Vi serverer også gerne denne ret for gæster. Det er også en af vores go-to retter, når vores søn har venner på besøg, da det er den ret som de fleste kan lide – også børn. Denne ret vil  imponere dine gæster, med den helt fantastiske smag, som er både mild og kraftig på samme tid. Vi serverer gerne et lækkert baguette til, da vi elsker at dyppe i den smagfulde sauce og intet skal gå til spilde. Derudover serveres retten med ris og en lækker salat. Velbekomme.

Kylling i hvidvinssauce
4 fra 1 stemme
Forberedelsestid 15 minutter
Tilberedningstid 45 minutter
Samlet tid 1 time
Antal 4 portioner
Kalorier pr. portion 311

Udstyr

  • 1 Pande som kan tåle at komme i ovnen.

Ingredienser

  • 800 g kyllingeoverlår - uden rygben og uden skin
  • 1 spsk olie - smagsneutral. F.eks. rapsolie eller solsikkeolie.
  • 3 fed hvidløg
  • dl hvidvin - tør
  • 1 spsk timian - tørret
  • 2 dl kyllingebouillon
  • salt
  • peber
  • lidt vand

Sådan gør du
 

  • Kyllingen renses og ordnes.
  • Hvidløg ordnes. Skrællen fjernes og skær hvidløget i skiver eller små tern.
  • Panden varmes op til middel/høj varme. På vores komfur passer det med at stille den på 7 ud af 9. Tilsæt olie til panden.
  • Læg kyllingen på panden. Den skal brunes på alle sider. Det tager typisk 4-5 minutter på hver side. Vend kyllingen undervejs. Under stegningen krydrer du med salt og peber.
  • Skru lidt ned for varmen til middel varme og brun hvidløg let i 2-3 minutter. Tilsæt timian.
  • Forvarm ovnen til 175°C
  • Tilsæt hvidvin til panden. Rør let, så alle smagstofferne frigives fra panden til saucen. Lad vinen fordampe til den er reduceret til en tyk sirup.
  • Tilsæt hønsebouillon. Og sæt panden i den forvarmede ovn i ca. 30 minutter. Du kan evt. kontrollere kernetemperaturen med et stegetermometer. Kernetemperaturen for kylling skal være 70°-75°C.
  • Vi serverer typisk med ris, salat og flütes.

Tips og noter

  • Vi køber som regel overlår med skind og rygstykke, da det er billigere. Jeg bruger lidt tid på at fjerne rygbenet og skindet inden stegning. Det er ikke så svært.
  • Du kan selvfølgelig godt bruge frisk timian istedet for tørret timian.
  • Saucen skal reducere en del for at gøre smagen mere intens. Vi elsker denne sauce hjemme hos os. Vi laver derfor ofte en lidt større portion. Dette er klart en af vores favoritter.
  • Hvis du kan lide vores opskrifter, så abonner gerne på vores nyhedsbrev.

Næringsindhold

Serving: 1portionKalorier: 311kcalKulhydrater: 4gProtein: 40gFedt: 9gMættet fedt: 2gFlerumættet fedt: 2gEnkeltumættet fedt: 3gTransfedt: 1gKolesterol: 192mgNatrium: 253mgKalium: 592mgFiber: 1gSukker: 1gVitamin A: 59IUVitamin C: 1mgCalcium: 31mgJern: 2mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering