Cuba Libre er en drink. Den består af rom, cola og lime. Det er som en almindelig rom og cola, bare med tilsat lime. Det er en lækker og forfriskende drink.
Cuba Libre stammer fra tiden omkring 1900 tallet. Den blev populær i Cuba i starten af 1900 tallet, da Cuba begyndte at importere Coca Cola fra USA. Navnet Cuba Libre betyder “Frit Cuba”.
Egentlig kan du bruge alle typer rom, men den blev oprindelig lavet med en mørk cubansk rom. Jeg anbefaler, at du bruger en mørk rom af god kvalitet og frisk lime. Det giver efter min mening det bedste resultat. Og så skal du selvfølgelig bruge din favorit cola. Så får du en lækker forfriskende drink, der er både sød og let syrlig.
Leder du efter inspiration til flere drinks, så har vi flere drinks her. Velbekomme.
Ingredienser
- 4 cl mørk rom
- 1 cl limesaft - gerne friskpresset
- 15 cl cola
- 4 store isterninger
- 1 skive lime
Sådan gør du
- Alle ingredienserne hældes i et højt drinkglas (også kaldet et highball glas). Start med isterninger, dernæst rom og limesaft. Slut af med sodavand og lime. Der røres let rundt. Serveres med det samme.
Tips og noter
- Du kan anvende limesirup i stedet for lime saft. Det giver lidt ekstra sødme. Hvis du kan lide den mere sur, så kan du tilsætte lidt mere limesaft.
- Du kan sagtens bruge limesaft fra flaske. Det smager ganske udemærket og er lidt nemmere.
0 kommentarer