Salat med avocado og røde æbler er en super lækker salat. Den har det syrlige, søde og sprøde fra æblerne, sammen med den fede nøddeagtige smag og cremede konsistens fra avocadoen.
Denne salat er sund, mættende og virkelig lækker. Vi spiser den både sammen med kylling, fisk eller som denne gang, hvor vi fik den sammen med frikadeller.
Til en salat som denne plejer vi ikke at lave en dressing. Som regel drysser jeg bare lidt god olivenolie og salt og peber over. Nogle gange laver jeg laver en vinaigrette. Det er også super lækkert og giver salaten et løft. Hvis du savner inspiration, så finder du denne salat med avocado og røde æbler og mange andre salater her. Velbekomme.
Ingredienser
- 1/2 stk salat
- 1 stk æbler
- 1/2 stk avocado
- 1/4 stk rødløg
- 1 spsk solsikkekerner
Sådan gør du
- Salaten skylles og skæres i tynde stimler.
- Æbler halveres og kernehuset fjernes. Æblet skæres i tynde skiver.
- Avocado halveres og stenen fjernes. Avocadoen skæres herefter i tynde skiver.
- Rødløget hakkes fint.
- Solsikkekernerne ristes af på en tør pande ved middel varme, til de bliver let gyldne.
- Det hele vendes sammen og serveres straks.
Tips og noter
- Hvis du gerne vil lave salaten på forhånd, skal du være opmærksom på at avocado og æble bliver brunt, når det skæres ud. Du kan derfor med fordel vende avocado og æble med citronsaft, det forhindrer du at de bliver brune ved iltning.
- Solsikkekerne kan godt erstattes med nødder. Jeg har ristet mandler af på en tør pande ved middel varme, til de bliver gyldne. Lad dem køle af og hak dem groft. Det er super lækkert.
- I stedet for rødløg er forårsløg også rigtig lækkert til denne salat.
0 kommentarer