Waldorfsalat er en lækker salat med æbler, vindruer, bladselleri og valnødder, der toppes med den skønneste creme fraiche dressing.

Det er både et nemt, hurtigt og lækkert tilbehør. Den er perfekt til både kalkun, and og vildtretter. Søger du en skøn waldorfsalat opskrift – så skal du helt sikkert prøve denne opskrift.

Salaten blev lavet første gang i 1896 på Waldorf Hotel i New York City. Deraf navnet. Hotellet skiftede senere navn til Waldorf-Astoria Hotel. Dette skete efter en sammenlægning mellem Waldorf Hotel og nabohotellet Astoria Hotel i 1897.

Waldorfsalat er en vidunderlig klassiker som passer perfekt til lidt tungere vinter- og efterårsretter. Ønsker du en lidt lettere waldorfsalat, så kan du skifte cremefraiche og fløde ud med fromage fraiche eller skyr. Dette giver en lettere, men stadig lækker salat. Velbekomme.

 

Se flere opskrifter på salater her.
Waldorfsalat
5 fra 2 stemmer
Forberedelsestid 15 minutter
Hviletid 30 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 6 personer
Kalorier pr. portion 262

Ingredienser

Dressing

  • 3 dl creme fraiche - 18% eller 38%
  • ½ dl piskefløde
  • 1 spsk sukker
  • 1 spsk citronsaft - friskpresset
  • ½ tsk salt - groft

Fyld

  • 300 g grønne vindruer - uden kerner
  • 4 stilke bladselleri - skåret i tynde skiver
  • 2 stk æbler - grønne
  • 75 g valnøddekerner

Sådan gør du
 

Dressing

  • Dressingen røres sammen og smages til med sukker, salt og citronsaft.

Samling

  • Bladselleri skæres tynde skiver, vinruerne halveres og æblerne skæres i tern. Valnøddekernerne hakkes groft.
  • Det hele vendes forsigtigt sammen med dressingen.
  • Stil salaten tildækket i køleskabet i mindst ½ time og kom den evt. over i et fint fad eller skål.
  • Pynt med blade fra bladselleri, druer, valnøddekerner og friskkværnet peber.

Tips og noter

  • Hvis du gerne vil have en tykkere og mere luftig dressing, så kan du piske fløden først. Den skal piskes til en let skum. Herefter vendes den piskede fløde med resten af dressingen.
  • Ønsker du en lidt lettere waldorfsalat, så kan du skifte cremefraiche og fløde ud med fromage fraiche eller skyr. Dette giver en lettere, men stadig lækker salat.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 262kcalKulhydrater: 24gProtein: 4gFedt: 18gMættet fedt: 8gFlerumættet fedt: 6gEnkeltumættet fedt: 2gKolesterol: 9mgNatrium: 251mgKalium: 233mgFiber: 3gSukker: 18gVitamin A: 198IUVitamin C: 6mgCalcium: 28mgJern: 1mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering