Hjemmelavet rødkål er meget let at lave og så smager det meget bedre end det du kan købe på glas.

Vi spiser selvfølgelig rødkål til and og flæskesteg i juletiden, men rødkål kan bruges til mange andre retter. Det smager godt på en leverpostejmad og i en frikadelle sandwich.

Når du lavet din egen rødkål, bestemmer du også selv hvordan den skal være. 

Jeg kan godt lide at den bliver snittet fint, men stadig med bid og så skal den både være sød, men samtidig have en dejlig smag af eddike. Velbekomme.

Du finder flere klassiske danske retter her.

Hjemmelavet rødkål
5 fra 2 stemmer
Forberedelsestid 15 minutter
Tilberedningstid 2 timer
Samlet tid 2 timer 15 minutter
Antal 1 portion
Kalorier pr. portion 963

Ingredienser

  • 1 stk rødkål - lille
  • 2 spsk smør
  • 2 dl saft - rød, ribs eller solbær kan alle bruges (ufortyndet)
  • 2 dl sukker
  • 2 spsk ribsgelé
  • 2 dl eddike - lager
  • 2 stk æbler
  • 1 tsk salt - groft

Sådan gør du
 

  • Tag de yderte blade af kålen. Skår kålen i 4 lige store stykker og fjern stilken. Skær derefter kålen i tynde strimler.
  • Svits kålen i fedtstoffet.
  • Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i mindre stykker.
  • Tilsæt saft, sukker, gelé, eddike, æbler og salt.
  • Lad det stå og simre under låg i 2 timer.
  • Smag til med gelé, sukker, salt og eddike.

Tips og noter

  • 1 portion giver ca. 2-3 store glas rødkål.
  • Dette er en klassisk rødkål. Den kan dog krydres prøv et at følgende forslag:
    • 6 kryddernelikker og et stk kommen tilsættes sammen med saft, sukker, salt og æbler.
    • saft og skal fra en appelsin, 2 laurbærblade, 1 kanelstang og en halv tsk  vaniljesukker tilsættes sammen med saft, sukker, salt og æbler.
  • Rødkålen kan holde sig 1 uge i køleskab.

Næringsindhold

Serving: 1portionKalorier: 963kcalKulhydrater: 190gProtein: 10gFedt: 25gMættet fedt: 15gFlerumættet fedt: 2gEnkeltumættet fedt: 6gTransfedt: 1gKolesterol: 60mgNatrium: 359mgKalium: 2009mgFiber: 21gSukker: 146gVitamin A: 7226IUVitamin C: 345mgCalcium: 311mgJern: 5mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering