Cheesecake med blåbær er en lækker cremet cheesecake med en kiksebund, en let syrlig ostecreme og en sød og syrlig glaze. Den er pyntet med blåbær og hornvioler, som naturligvis kan spises. 

Cheesecake er en lækker, sød og cremet dessert, der kan bestå af et eller flere lag. Det midterste lag består af en blanding af frisk ost, fløde, creme fraiche, æg og sukker. Bunden er ofte lavet af knuste cookies eller digestive kiks. Den kan også laves af nødder eller som en bagt sukkerkage. Kagen kan bages eller serveres ubagt.

 

Hvis du kan lide vores opskrifter, så ville det hjælpe meget, at du følger os på de sociale medier. Du finder os på facebook, instagram, youtube eller pinterest.

 

Du finder flere opskrifter på desserter her.
Cheesecake med blåbær
4 fra 1 stemme
Samlet tid 3 timer
Antal 1 kage
Kalorier pr. portion 3511

Udstyr

  • 1 springform på ca 18 cm i diameter

Ingredienser

Bund

  • 75 g smør
  • 150 g digestive kiks

Fromage

  • 200 g flødeost natural - philadelphia
  • 1 dl flormelis
  • 1 dl creme fraiche
  • 1 stk pasteuriseret æggeblomme
  • ½ stk citron - saft og skal
  • 1 stk pasteuriseret æggehvide
  • dl piskefløde
  • 2 blade husblas

Glaze

  • 1 dl citronsaft
  • 1 dl sukker
  • ½ dl vand
  • 3 blade husblas
  • 2 spsk mælk
  • 1 knsp pastafarve - lilla

Pynt

  • 100 g blåbær
  • 6 blomster hornviol - frisk
  • 1 tsk krymmel

Sådan gør du
 

Bund

  • Knus kiksene.
  • Smelt smøret.
  • Bland det smeltede smør og de knuste kiks.
  • Spænd et stykke bagepapir fast mellem ring og bund i en springform på ca. 18 cm i diameter. Beklæd formen med lagkageplast. Klip det overskydende bagepapir af.
  • Fordel kiksemassen i springformen. Lad massen komme lidt op ad siden. Dæk formen til og lad den hvile i køleskabet mens du laver fromagen.

Fromage

  • Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 min.
  • Pres cirtonen og varm citronsaften op. Træk husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved og smelt den i den varme citronsaft. Lad citronsaften køle lidt af mens du rører resten sammen.
  • Æggehvider piskes stive i en skål for sig selv. Det tager ret lang tid. Typisk omkring 10 minutter.
  • Piskefløden piskes stiv i en skål for sig. Det er noget hurtigere.
  • I endnu en skål røres flødeosten og flormelis sammen med et piskeris. Jeg bruger en køkkenmaskine, men du kan også bruge en håndpisker. Det skal piskes til en ensartet masse.
  • Tilsæt creme fraiche, revet citronskal og æggeblommer. Rør videre til det er samlet godt.
  • Tilsæt den afkølede citronsaft med husblas og rør sammen.
  • Nu vendes Den piskede fløde og de stive æggehvider i. Det er vigtigt at der ikke røres, da det vil slå al luften ud igen. Det skal vendes forsigtigt sammen.
  • Fromagen fordeles forsigtigt i spingformen oven på bunden. Spingformen stilles tildækket i køleskabet i mindst et par timer, gerne til næste dag.

Glaze

  • Friskpresset citronsaft, sukker og vand røres sammen.
  • Tilsæt frugtfarve indtil den ønskede farve opnås.
  • Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 min.
  • Varm forsigtigt citronsaften op i en lille gryde. Den skal ikke koge. Tag gryden af varmen.
  • Klem husblassen for vand og rør den ud i den varme saft.
  • Lad saften køle ned til næsten stuetemperatur. Hæld forsigtigt den flydende gelé på ostekagen.
  • Stil kagen på køl i ca. 30 minutter eller indtil geléen har sat sig helt.

Pynt

  • Pynten lægges på en afkølede og stive glaze umiddelbart inden servering.

Tips og noter

  • 1 citron giver i gennemsnit ca. 0,75 dl citronsaft.
  • Denne cheesecake er lavet i en lille springform på ca. 18 cm. Hvis du bruger en springform med en diameter på ca. 24 cm., så passer det med at du skal lave en dobbelt portion.
  • Denne cheesecake kan skæres ud i 6-10 stykker efter hvor store stykker du laver.

Næringsindhold

Serving: 1kageKalorier: 3511kcalKulhydrater: 360gProtein: 47gFedt: 219gMættet fedt: 127gFlerumættet fedt: 17gEnkeltumættet fedt: 53gTransfedt: 2gKolesterol: 723mgNatrium: 2120mgKalium: 988mgFiber: 9gSukker: 262gVitamin A: 7298IUVitamin C: 61mgCalcium: 520mgJern: 7mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering