Giv din stemme.

4.8 fra 5 stemmer

Falafler er en vegetarisk delikatesse, der imponerer med sin sprødhed og fyldige smag. Disse kikærtedeller er en populær favorit blandt både vegetarer og kødspisere, og det er ikke svært at forstå hvorfor.

Med falafler kan du nyde en spændende smagsoplevelse, der kombinerer krydderier som spidskommen, koriander og hvidløg til perfektion. Den sprøde ydre skal og den bløde, krydrede indre gør disse pandekager til et hit på ethvert middagsbord.

Server dine falafler med frisk salat, hummus og en lækker tzatziki sauce for at fuldende smagsoplevelsen. Disse små deller er ideelle som hovedret, i wraps eller endda som en sund snack. Prøv dem, og oplev hvorfor falafler er blevet en global favorit. Velbekomme.

 

Find flere vegetarretter her.
Falafler
4.8 fra 5 stemmer
Samlet tid 40 minutter
Antal 15 Falafler
Kalorier pr. portion 47

Ingredienser

Falafler

  • 1 dåse kikærter - Drænet vægt 250 g
  • 1 håndfuld persille
  • 4 fed hvidløg
  • 1 stk løg
  • ½ dl vand
  • 2 spsk olie
  • 1 spsk citronsaft - usprøjtet
  • 4 spsk hvedemel
  • 1 spsk rasp
  • 1 tsk groft salt
  • 1 tsk stødt koriander - (Kan udelades)
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk cayennepeber

Til friturestegning

  • 1 liter olie

Sådan gør du
 

  • Lagen sigtes fra kikærterne og de skylles i en sigte.
  • Kikærter, persille, hvidløg, løg, vand, olie og citronsaft kommes i en foodprocessor og køres til en "fars".
  • Farsen kommes i en skål og røres sammen med resten af ingredienserne. Lad farsen hvile i 10-15 minutter mens olien varmes op.
  • Olien kommes i en gryde. Varm olien op til ca. 180 ℃.
  • Form farsen til kugler med 2 spiseskeer. Dyp skeerne i koldt vand mellem hveer gang. Det gør at farsen ikke hænger fast. Alternativt kan du gøre hænderne våde og forme farsen til kugler.
  • Steg falaflerne i 3-4 minutter til de er sprøde og gyldne. Brug en hulske til at tage falaflerne op med. Lad falaflerne dryppe af på fedtsugende papir.

Tips og noter

  • Hvis farsen er for flydende, så tilsæt lidt mere rasp og lad dejen hvile lidt længere. 
  • Hvis du ikke har et termometer, kan du bruge en træpind. Eventuelt en tandstik af træ. Stik træpinden eller enden af en trægrydeske i olien. Hvis olien bobler omkring pinden, er olien tilpas varm.
  • Hvis olien begynder at ryge, er den for varm. Skynd dig at tage gryden væk fra kogepladen.
  • Du kan også stege falaflerne i en airfryer. Spray dem med olie og steg dem ca. 15 min. ved 200 . Husk at vend dem undervejs.
  • Disse falafler kan holde sig 2-3 dage i køleskab og ca. 2 måneder i fryseren.
  • Når du frituresteger er det vigtigt at have et låg der passer til gryden liggende klar. Hvis du skulle være uheldig, at der går ild i olien, så slukkes den ved at lægge låg på gryden og tage gryden af varmen. Du må under ingen omstændigheder komme vand på den varme olie.
  • Vi bruger kikærter fra dåse til denne opskrift. De dåser vi køber har 250 g kikærter i drænet vægt pr dåse. Det svarer ca. til 115 g tørrede kikærter. Hvis du vil bruge tørrede kikærter, så skal de sættes i blød. De skal ikke koges. De tørrede kikærter sættes i blød i koldt vand i ca. 12-24 timer. Vandet skiftes 1-2 gange undervejs og kikærterne skylles grundigt efter iblødsætningen. Derefter følges opskriften.

Næringsindhold

Serving: 1FalafelKalorier: 47kcalKulhydrater: 6gProtein: 1gFedt: 2gMættet fedt: 0.3gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 1gTransfedt: 0.01gNatrium: 210mgKalium: 53mgFiber: 1gSukker: 0.4gVitamin A: 85IUVitamin C: 2mgCalcium: 15mgJern: 1mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

4.80 from 5 votes (5 ratings without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering