Lagen sigtes fra kikærterne og de skylles i en sigte.
Kikærter, persille, hvidløg, løg, vand, olie og citronsaft kommes i en foodprocessor og køres til en "fars".
Farsen kommes i en skål og røres sammen med resten af ingredienserne. Lad farsen hvile i 10-15 minutter.
Form farsen til kugler med 2 spiseskeer. Dyp skeerne i koldt vand mellem hver gang. Det gør at farsen ikke hænger fast. Alternativt kan du gøre hænderne våde og forme farsen til kugler.
Friturestegning
Olien kommes i en gryde. Varm olien op til ca. 180 ℃.
Steg falaflerne i 3-4 minutter til de er sprøde og gyldne. Brug en hulske til at tage falaflerne op med. Lad falaflerne dryppe af på fedtsugende papir.
Tilberedning i airfryer
Du kan også stege falaflerne i en airfryer. Spray dem med olie og steg dem ca. 15 min. ved 200 ℃. Husk at vend dem undervejs.
Tips og noter
Hvis farsen er for flydende, så tilsæt lidt mere rasp og lad dejen hvile lidt længere.
Hvis du ikke har et termometer, kan du bruge en træpind. Eventuelt en tandstik af træ. Stik træpinden eller enden af en trægrydeske i olien. Hvis olien bobler omkring pinden, er olien tilpas varm.
Hvis olien begynder at ryge, er den for varm. Skynd dig at tage gryden væk fra kogepladen.
Disse falafler kan holde sig 2-3 dage i køleskab og ca. 2 måneder i fryseren.
Når du frituresteger er det vigtigt at have et låg der passer til gryden liggende klar. Hvis du skulle være uheldig, at der går ild i olien, så slukkes den ved at lægge låg på gryden og tage gryden af varmen. Du må under ingen omstændigheder komme vand på den varme olie.
Vi bruger kikærter fra dåse til denne opskrift. De dåser vi køber har 250 g kikærter i drænet vægt pr dåse. Det svarer ca. til 115 g tørrede kikærter. Hvis du vil bruge tørrede kikærter, så skal de sættes i blød. De skal ikke koges. De tørrede kikærter sættes i blød i koldt vand i ca. 12-24 timer. Vandet skiftes 1-2 gange undervejs og kikærterne skylles grundigt efter iblødsætningen. Derefter følges opskriften.