Spaghetti med kødsauce er en fast del af menuen i mange danske hjem. Det er det også hjemme hos os. Det er ikke uden grund. Det er en virkelig lækker ret.
Hemmeligheden til en god kødsauce, det er at den skal koge i mindst en time. Det bringer virkelig umami smagen og sødmen frem i retten.
Denne ret minder om den populære bolognesesauce. Den er ligesom bolognese lavet af hakket oksekød med tomater og løg. Den ægte bolognese indeholder dog også grøntsager og rødvin. Retten er opkaldt efter dens oprindelse fra Bologna i Italien.
Vi spiser denne kødsauce ofte. Den er virkelig lækker. Det er efter min mening den bedste spaghetti med kødsauce der findes. Jeg håber også at du kan lide den. Velbekomme.
Leder du efter flere opskrifter med pasta?
Ingredienser
Sauce
- 1 spsk olie - smagsneutral
- 1 stk løg
- 500 g hakket oksekød - magert (Jeg bruger oksekød med fedtindhold på 4-7%)
- 2 ds flåede tomater
- 3 tsk timian - tørret
- 1 tsk basilikum - tørret
- 2 tsk sukker
- 1 tsk salt
- 1 tsk peber
- 2 stk laurbærblade
- 1 spsk olivenolie
- 3 fed hvidløg
Pasta
- 500 g spaghetti
Sådan gør du
- Løget pilles og skæres i tern.
- Steg løget ved middel varme i en gryde i 1-2 minutter.
- Kom kødet i gryden og steg videre, indtil kødet har fået farve. Til at starte med kan der trække lidt vædske ud af kødet, men det fordamper og kødet burde tage farve. Pas på det ikke brænder på.
- Tilsæt flåede tomater, timian, basilikum, laurbarblade, sukker, salt og peber. Rør saucen sammen. Jeg plejer lige at halvere tomaterne forsigtigt med grydeskeen. Pas på det ikke spøjter. Du kan også bruge en kniv. Det får tomaterne til at koge ud nemmere.
- Skru ned til lav varme. Den skal ikke koge. Den skal højst simre en lille smule. Lad rette simre i 1-2 timer uden låg. Rør i saucen e 2-3 gange undervejs, ellers lad den passe sig selv.
- Hvidløget hakkes fint eller presses med en hvidløgspresser.
- Tilsæt hvidløg og olivenolie. Smag til med salt og peber. Server.
Pasta
- Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
Servering
- Vi serverer det med revet ost. Gerne med revet parmasan.
Tips og noter
- Hvis pasta ikke er tænkt som tilbehør men som en selvstændig middagsret, regner vi med 100 g tørret pasta eller 150 g frisk pasta pr. person.
- Jeg anbefaler at bruge flåede tomater og ikke hakkede tomater. De hakkede tomater er tilsat mere vand. Du får derfor en tyndere sauce.
- Retten må ikke blive tør mens den simrer. Hvis den gør, så har du for meget varme på. Du kan redde den ved at tilsætte en smule vædske. Det kan være vand eller bouillon.
0 kommentarer