Giv din stemme.
Risnudler med oksekød er en sand hverdagshelt, der kombinerer det bedste fra det asiatiske køkken med hurtig og nem tilberedning. Denne ret er perfekt til de dage, hvor tiden er knap, men smagsløgene stadig kræver en oplevelse.
Hemmeligheden bag en vellykket omgang risnudler med oksekød ligger i balancen mellem de forskellige elementer. Mørt oksekød, der er stegt til perfektion, blandes med bløde risnudler og friske grøntsager. En let og velsmagende sauce binder det hele sammen og giver retten et dejligt pift.
Risnudler med oksekød kan varieres i det uendelige. Tilføj dine yndlingsgrøntsager, eksperimentér med forskellige krydderier eller prøv en ny sauce. Mulighederne er mange, og kun fantasien sætter grænser. Uanset hvordan du vælger at lave den, er risnudler med oksekød en sikker vinder ved middagsbordet. Velbekomme.
Se flere asiatiske opskrifter her.
Ingredienser
Nudler
- 500 g risnudler
Kød
- 2 spsk olie
- 400 g oksefilet
Grøntsager
- 1 stk løg - skåret i halve ringe
- 2 fed hvidløg - skåret fint
- 2 stk gulerødder - skåret i tynde stave
- 1 stk broccoli - delt i buketter
- 1 stk rød chili - skåret i ringe
Sauce til nudler
- 1 dl bouillon - hønse-, okse- eller grøntsagsbouillon
- 1 dl soyasauce
- 2 spsk østerssauce
Sådan gør du
Nudler
- Nudlerne koges efter anvisning på pakken. Dræn i et dørslag og skyl over med koldt vand.
Kød
- Kødet skæres i tynde strimler. Krydder med salt og peber.
- Steg kødet i en wok eller en sauterpande i 3-5 minutter ved middel/høj varme. Til kødet er gennemstegt.
- Tag kødet af panden og stil til side.
Grøntsager
- Tilsæt eventuelt liddt mere olie til panden. Steg løget i 2-3 minutter ved middel varme på panden.
- Tilsæt hvidløg, gulerodsstave og broccoli. Steg videre i 2-3 minutter.
- Tilsæt nudler, kød, bouillon, soyasauce og østerssauce til panden. Vend det hele sammen.
Anretning
- Anret med frisk chili på toppen.
Tips og noter
- Du kan med fordel gøre det hele klart inden du tænder panden. Det går lidt stærkt, når man begynder at stege.
- Når du skyller nudler med koldt vand, så klistrer de ikke sammen.
- Denne opskrift kan laves i en wok eller i en sauterpande.
0 kommentarer