One pot wok med nudler og kylling er en utrolig nem, lækker og hurtig ret at lave. Det er helt sikkert en af de nemmeste retter man kan lave. Alt tilberedes i samme gryde. Nemmere bliver det ikke. 

Denne ret er asiatisk inspireret. Vi har købt nogle brede nudler i en kinesisk butik. De var super lækre, men du kan bruge alle slags nudler. Denne ret bliver ganske udmærket med de almindelige nudler man køber i det lokale supermarked.

Vi har valgt at bruge friske grøntsager. Vi mener, at det er umagen værd. Du kan selvfølgelig sagtens erstatte det med med en wokmix fra frost. Det bliver stadig super lækkert. Du tilsætter det blot der hvor løg og gulerødder skulle i ifølge opskriften. Velbekomme.

 

Du finder flere asiatiske retter her
One pot wok med nudler og kylling
5 fra 2 stemmer
Samlet tid 30 minutter
Antal 4 personer
Kalorier pr. portion 927

Ingredienser

  • 1 spsk olie - smagsneutral
  • 1 stk løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 stk gulerødder
  • 400 g kyllingebryst
  • 1 spsk rød karrypasta
  • 4 dl hønsebouillon
  • 4 dl kokosmælk - (svarer til 1 dåse)
  • 500 g nudler - tørrede
  • 3 spsk soyasauce
  • 3 spsk sød chilisauce
  • 100 g sukkerærter
  • 5 dl vand

Sådan gør du
 

  • Løget pilles og skæres i halve ringe. Gulerødderne skrælles og skæres i tynde stave på 4-5 cm. Hvidløg pilles og skæres i mindre stykker.
  • Kyllingebrysterne skæres i strimler.
  • Varm olien i en stor wok til middel/høj varme. (Du kan alternativt bruge en stor gryde eller sauterpande.)
  • Tilsæt løg, gulrødder og hvidløg. Steg i 2-3 minutter.
  • Tilsæt kyllingestrimlerne. Steg videre i 4-5 minutter.
  • Tilsæt rød karrypasta, hønsebouillon og kokosmælk. Lad retten komme op at koge og laden simre i ca. 5 minutter
  • Kom nudlerne og sukkerærterne i og lad retten koge til nudlerne er færdige. Det er typisk 3-4 minutter. Det kommer an på de nudler du har købt. Tilsæt vand undervejs, hvis det er nødvendigt. Brug gerne varmt vand fra elkedlen, så du ikke stopper kogningen.
  • Vend soyasauce og sød chilisauce i retten.
  • Server med det samme.

Tips og noter

  • Server med soyasauce og sød chilisauce. Det kan være lækkert at komme lidt ekstra på.
  • Vi har brugt nogle brede nudler som vi købte en kinesisk butik. De var super lækre, men du kan bruge alle slags nudler. 

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 927kcalKulhydrater: 111gProtein: 47gFedt: 34gMættet fedt: 21gFlerumættet fedt: 5gEnkeltumættet fedt: 5gTransfedt: 0.1gKolesterol: 172mgNatrium: 1232mgKalium: 1220mgFiber: 6gSukker: 14gVitamin A: 6078IUVitamin C: 22mgCalcium: 111mgJern: 7mg
Udskriv opskrift

2 Kommentarer

  1. Det kan simpelthen ikke passe at der er næsten 1000 kalorier i een portion. Der er kun en spsk olie i retten og selvfølgelig kokosmælk. Men alligevel😳 det må absolut være en regnefejl.

    Svar
    • Hej Ebba
      Til denne opskrift brugte vi ægnudler. Nudlerne alene står for ca. halvdelen af kalorierne i retten. Desværre er der ingen regnefejl. Hvis du vil reducere antalet af kalorier, så vil jeg anbefale, at bruge mindre mængde nudler og flere grøntsager.
      Med venlig hilsen
      David

5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering